torsdag den 31. august 2017

Undervisningsmateriale på højt niveau

Avu-lærerne Anne Weile Og Hanne Hauge Milling er med i kapløbet om at vinde prisen for bedste europæiske undervisningsmateriale. Vi har taget en snak med dem og hørt mere om bogen og dens egenskaber.
Hanne Hauge Milling (tv.) og Anne Weile (th.)

Hvad var jeres motivation/inspiration til at skrive bogen?
For 4-5 år siden lavede vi noget screeningsmateriale i DSA for forlaget Systime. Deraf udsprang en snak om, at der faktisk kunne spores et behov for materiale målrettet DSA. Dette blev så en realitet, da arbejdet med ”Alverdens dansk” gik i gang i efteråret 2015. ”Alverdens dansk” er en serie bestående af 5 bøger – både iBøger og trykte bøger – til avu-niveauerne basis D.
Det er den første bog i serien, ”Alverdens dansk basis”, der er shortlisted til BELMA-award 2017.

Hvad er det for en pris I kan vinde?
Det er en BELMA, som står for: Best European Learning Material Award. Prisen uddeles hvert år i Frankfurt ved en stor europæisk bogmesse “Frankfurt Book Fair” den 11. oktober. Der uddeles både guld, sølv og bronze i 4 forskellige kategorier. Vores bog konkurrerer i kategori 4: Post-secondary education.

Hvordan vil I beskrive bogen?
Bogen er en grundbog til dsa-basis, og den indeholder aktiverende lytte-, skrive- og læseøvelser, som understøtter kursisternes sproglige læring og træner deres grundlæggende kommunikative færdigheder.
Den sproglige sikkerhed styrkes gennem enkle og klare grammatiske introduktioner og øvelser. Bl.a. findes der 10 grammatik-videoer og 15 lydfiler i iBogen.
Desuden giver bogen en sociokulturel introduktion til normer, værdier og livsformer i Danmark.
Bogen beskæftiger sig med temaerne, naturen, familie, boformer, fester og samværsformer

Bogens opgaver lægger op til inddragelse af kursisternes egne erfaringer fra såvel Danmark som deres hjemland, og der er lagt vægt på at tilgodese alle aldersgrupper og begge køns interesser.

Hvordan I har brugt jeres erfaringer med DSA? 
Som dsa-undervisere er vi opmærksomme på fagets særlige dimension, og vi er fokuserede på den sproglige vinkel i undervisningen. Desuden har vi viden om, hvilke sproglige problemstillinger, der bør arbejdes med.

Hvor skal prisen stå, hvis I skulle gå hen og vinde den?
HVIS vi vinder en pris, tror jeg, den skal udstilles på Forlaget Systime. Vi vil så nøjes med fotografier af vidunderet, med mindre vi tager på besøg hos dem.

Mens vi spændt venter på BELMA-juryens afgørelse, arbejder Hanne og Anne på højtryk med færdiggørelsen af ”Alverdens dansk-serien”. Bog nummer 3 (F-niveau) er netop udkommet og manuskriptet til E-bogen bliver færdigt til september.


torsdag den 22. juni 2017

25 år på VUC

Ellen Dela Kristensen kan i år fejre at have været ansat hos VUC i 25 år. Derfor har vi taget en lille snak om stort og småt og om hvorfor hun mener, at VUC skulle opfindes, hvis det ikke allerede fandtes. 

Hvad underviser du i?
Jeg underviser i enkeltfagene latinsk og engelsk.

Hvordan fik du jobbet i sin tid?
Jeg fik et aftenhold i Søndersø og på det tidspunkt vidste jeg faktisk ikke, hvad VUC var eller stod for. Men det fandt jeg hurtigt ud af. I ca. 10 år var jeg løst ansat med primær tilknytning til Søndersø. Samtidig arbejdede jeg også på andre gymnasier, som blandt andre Katedralskolen og en gang imellem lidt på VUC i Middelfart og i Svendborg, så jeg har været rundt omkring.

Hvad kan du godt lide ved dit job?
At undervise, meget banalt. For mange år siden var jeg på arbejdsløshedskursus, hvor jeg har prøvede at arbejde som blandt andet informationsmedarbejder og eksportmedarbejder, men hver gang sagde jeg til mig selv, at det var undervisningen jeg gerne ville. Der er noget ved det at være sammen med eleverne om noget fagligt, som jeg godt kan lide. Jeg kan ikke helt præcist sætte en finger på det, men det er det jeg synes allerbedst om.

Hvad er det sjoveste du har oplevet på VUC?
Det må være da jeg havde min egen mor på et hold engang for 20 år siden. Hun var på mit aftenhold i engelsk. Da jeg havde hende til eksamen fik hun 12, hun kunne jo godt. Strengt taget er der nok noget uetisk i det, men der var ikke andre hold hun kunne komme på.

Hvad har gjort at du er blevet her i 25 år?
Fordi jeg godt kan lide at undervise på VUC. Eleverne er enkelte individer på en anden måde end en regulær gymnasieklasse. En gymnasieklasse bliver hurtigt kendt som ”b-klassen”, men på VUC er individet i fokus på en anden måde. Så det har været givende at være på VUC, hvor der også er mange forskellige typer kursister.

Hvorfor er VUC en god arbejdsplads?
Jeg kan godt lide det fleksible i det at undervise i enkeltfag. Samtidig er der er en stor spændvidde i fagene og i eleverne. Det kan være spændende og udfordrende at have en klasse, hvor der er stor forskel på kursisternes faglige niveau. Der er stor faglig variation og man har som underviser mulighed for at rykke folk på alle niveauer. Det er VUC et godt sted til og hvis man ikke havde VUC, så skulle man opfinde det.

Hvor mange år vil du undervise endnu?
Det ved jeg ikke. Ens arbejde præger jo en og jeg ved ikke hvordan det ville være at lægge det fra sig lige pludselig. Men det bliver nok ikke 25 år mere.


onsdag den 21. juni 2017

VUC’s julestjerne takker af.

I 18 år har VUC haft glæde af Marianne Kokkendoff Rasmusen. Hun har igennem årene haft mange forskellige funktioner i organisationen som blandt andet underviser, studievejleder og har siden 2011 fungeret som struktureret eksamensplanlægger. Denne eksamensperiode bliver dog Mariannes sidste, da hun den 30. juni går på efterløn.

-Jeg har nydt mit arbejde i fulde drag. Det er heller ikke på grund af arbejdet jeg stopper. Jeg har været glad for VUC og for mine kollegaer og arbejdet har været utroligt spændende med stor alsidighed. Kollegaerne, ens kursister og det sociale vil jeg komme til at savne. Men man kan jo altid komme på besøg, siger hun med et stort grin.

Fra begyndelsen 

Marianne er uddannet folkeskolelærer fra Skårup seminarium og startede sit arbejdsliv på Fri- og efterskolen i Ringe i 1979, hvor hun underviste i forskellige fag.
Senere tog hun en diplomuddannelse i musik med ønsket om at kunne undervise voksne. Kort efter fik hun et vikariat hos Odense seminarium. Skæbnen ville dog noget andet, da hun fik et opkald fra VUC i Fåborg i 1999, der ville have hende til samtale om matematik undervisning. Derfor startede hun med at undervise i matematik på VUC, men der gik ikke længe før musikken igen blev aktuel.

-Faktisk samme dag som jeg startede, kom lederen og spurgte, om jeg kunne tage et musik hold om aftenen, for hun kunne jo se, at jeg havde taget diplomuddannelsen.

Når musikken spiller 

Musikken har altid fyldt meget for Marianne som blandt andet også har haft et frivilligt kor på VUC i Svendborg, hvor hun i et år udelukkende underviste i musik. En af de oplevelser hun aldrig glemmer involvere naturligvis også musikken. Det var da hun havde en lidt speciel kursist på sit musikhold.

-Der var en ældre herre på 83, som havde taget et hf-fag år for år bare for sin egen udfordrings skyld. Mange af de andre på musikholdet var unge og havde nogle andre musikgenre som de lyttede til. Men han tog det hele til sig uanset om det var klassisk eller rock og til eksamen spillede han Beatles på violin. Det var en stor oplevelse at se hvordan han og de unge indgik i et fælles sammenhæng.

VUC’s julestjerne 

Marianne og hendes partner in crime Hanne Tougård Larsen har igennem mange år stået for sjov og ballade og har altid fundet en anledning til tant og fjas til stor glæde blandt kollegaerne. Især ved juletid har vi set makkerparret i diverse udklædninger.
Traditionen startede tilbage på Jernbanegade, hvor de to delte kontor og hvor højtiderne ikke gik ubemærket hen. Specielt ved juletid gav de to damer den gas med kravlenisser, lyskæder, guirlander
og engle.
Marianne og Hanne

Hanne siger således om deres samarbejde, venskab og skøre påfund:

Marianne og jeg startede samtidigt på VUC i Odense. Vi skulle overtage eksamens-PAM-funktionen i fællesskab, hvilket fra første dag var en fest og en sand fornøjelse. Marianne og jeg faldt i hak med det samme og selvom vi i bund og grund er meget forskellige, så har vi altid haft et fantastisk godt samarbejde. Vi har altid været et vi. Vi har lavet fejl og vi har fået rettet op på vores fejl. Jeg har altid stolet 100 % på Marianne i alle henseender, arbejdsmæssigt og privat.
Ud over at Marianne har været en fantastisk samarbejdspartner, veninde og fortrolig for mig, så er hun også et humoristisk overskudsmenneske, som altid er god for en gang hjemmebag og en masse fis og ballade på kontoret. Det har resulteret i mange gode grin og sjove tiltag især i juletiden. Vi har været nissepiger, juletræer, engle, julegaver og julestjerner og arrangeret mange konkurrencer med lidt anderledes præmier. Julen på kontoret bliver ikke den samme uden Marianne.

Kalenderen skal ikke fyldes op

Selvom Marianne nu får mere tid, vil hun ikke have en kalender der er fyldt. Så hun har derfor besluttet, at der kun er én ting hun absolut skal; hun vil gerne lære at spille sækkepibe.

-Det er ønske jeg har gået med de sidste 12 år og nu skal det være.

Derfor skal hun nu til at øve med et sækkepibeorkester i Svendborg, som hun glæder sig rigtig meget til.

Vi ønsker dig held og lykke fremover.
 




onsdag den 29. marts 2017

Motivation, mening og mål

1. april starter Claus Junge som ny afdelingsleder på hf. Claus kommer fra en stilling som lektor på Det Blå Gymnasium, handelsskolen i Haderslev, hvor han har arbejdet de sidste 4 år som underviser og været ansvarlig for pædagogisk udvikling og kvalitetsarbejde. Claus er cand. mag. i dansk og historie og har mere end 20 års erfaring fra handelsskoleverdenen.

Vi har stillet ham 5 skarpe spørgsmål: 

Hvilke erfaringer tager du med dig fra din nuværende stilling på Det Blå Gymnasium (DBG) og Svendborg Erhvervsskole? 

- Et helt aktuelt eksempel er, at jeg har været ansvarlig for et forsøg med 15 involverede lærere på
DBG: I to klasser havde vi gennem halvandet år fokus på et mix af sociale, faglige og pædagogiske indsatser. Forsøget kastede rigtig meget erfaring af sig, både pædagogisk-didaktisk, organisatorisk og i de to klasseteams.  I det lidt længere perspektiv har jeg været informations- og kvalitetsansvarlig, kursusleder og pædagogikum-vejleder gennem mange år, så jeg kender - og interesserer mig rigtig meget for - skolehverdagen som den tager sig ud i klassen, på lærerværelset og på ledelsesgangen. Så alle de perspektiver og erfaringer bringer jeg selvfølgelig med ind.

-Jeg startede i handelsskoleverdenen tilbage i 1995, og undervejs har jeg undervist på både hhx, hg, markedsførings-økonom og i kursusafdelingen. I 2010 tog jeg en master i gymnasieledelse, og ud over flere ledelsesopgaver åbnede uddannelsen for at jeg nu underviser på SDU: Tidligere var jeg på teoretisk pædagogikum, nu er jeg i efter-videreuddannelsen, hvor vi udbyder kurser for lærerne på alle de gymnasiale uddannelser.  I 2012 udviklede vi et kursus i klasserumsledelse. Det var ret efterspurgt så vi var rundt med det nogle år og havde det sjovt med det.

I 2013 skiftede jeg til handelsskolen i Haderslev. Skolen havde kun 4 små klasser på 1. årgang. Vi måtte simpelthen gøre noget, og opfandt så brandet ”Det Blå Gymnasium”. All in på markedsføringen og de gode historier. Året efter steg optaget med 50%. I dag bruges brandet af 5 handelsskoler, der oplever god fremgang.  Eksemplet viser, at tingene rykker når vi kan se et klart formål, lytter og samarbejder, viser tillid til hinanden, tør tænke nyt, handler og  - meget vigtigt - husker at have det sjovt imens! De ting vil jeg meget gerne bidrage til, og jeg glæder mig simpelthen til at arbejde fuld tid med læring i både kursist-, underviser- og organisationsperspektiv.

Hvorfor vil du gerne arbejde på VUC?
- Det korte svar er at jobbet giver rigtig god mening: Missionen er vigtig, nemlig at gøre en stor forskel i kursisternes liv gennem mere uddannelse, bedre job og højere livskvalitet. Strategien virker gennemarbejdet og relevant og endelig ser jeg gode personlige og professionelle udviklingsmuligheder i jobbet.

Hvad kan dine kolleger forvente at dig? 
- Den feedback jeg får, går ofte på at jeg har en empatisk og rolig facon med fokus på løsninger og udvikling tilsat god energi, humor og selvironi. Det vil jeg gerne bringe med ind i jobbet.

Hvad er god ledelse for dig?
- Ledelse af vidensarbejdere er en kompleks opgave. Grundlæggende tror jeg på de 3 M’er: Motivation, mening og mål. God ledelse skaber rammer for motivation gennem tillid, udvikling, udfordring, ansvar og anerkendelse. Dernæst skal det vi laver give mening: for kursisterne, for os og i forhold til de mål, vi har sat os på forskellige niveauer. God ledelse er demokratisk og dialogbaseret, fremmer en stærk faglig samarbejdskultur, hvor vi har ambitioner og evner at holde fokus på læring i alle led. Der skal kort sagt være både rum og retning.

Hvad laver du i din fritid, når du slapper af?
- Benene på jorden og frisk luft til hovedet! Jeg er ude-menneske med hang til haven og vores nyanskaffede drivhus. Storbyferier og havkajak i Faaborg sammen med familien er også højt prioriteret, og så cykler jeg i vores lokale klub, Kæden. På det seneste har jeg kastet mig over trail- og ultraløb. Motionsmæssigt passer det rigtig fint, at jeg nu for første gang får en arbejdsplads indenfor cykelafstand. Og nu skal jeg ikke så tidligt afsted, så mon ikke madpakkerne er mine de næste 4 år.

Den nye hf-e indsats – en historie om samarbejde, der duer

Lad os kalde ham KJV, 22 år, anden etnisk herkomst end dansk. KJV har gået på hf-enkeltfag siden 2014; første ½ år i en 3-årig klasse, som han droppede ud af, siden en blanding af hf-enkeltfag på (primært) hold og på FU. Jeg kommer i kontakt med KVJ i foråret 2016, da han skal have lavet studieplan og skema for resten af sit forløb hos os. Da vores nye hf-e indsats træder i kraft august 2016, som betyder, at alle hf-e kursister har en gennemførselsvejleder, kontakter KVJ mig og spørger, om jeg vil fortsætte med at være hans vejleder. Siden da har vi skrevet mange mails sammen og har haft mange samtaler sammen.

En god dreng 

KJV er i bund og grund, hvad man kalder ”en god dreng”, men han er havnet i det kulturelle og sociale limbo, som kan være konsekvensen af at vokse op med én kultur derhjemme og en anden ude i samfundet – følelsen af ikke rigtigt at høre til hverken her eller der. Det udmønter sig på mange måder: angst, bl.a. over det forventningspres som familien lægger på ham for at overtage et familiefirma i hjemlandet, når han er færdiguddannet, søvnproblemer, svigtende selvtillid, alt sammen blandet med ungdommens fascination og svaghed for det forbudte og det farlige sammen med sine venner. Hvordan det hele påvirker KVJ’s skolegang, kan enhver nok godt selv regne ud. Men nu VIL han være færdig, han er der næsten – og vi skal støtte ham i det, bl.a. ved at vise ham, at vi tror på ham, for dét har han et enormt behov for at mærke.

Fantastisk indsats 

Vores nye hf-enkeltfagsindsats betyder nu, at jeg som KVJ’s faste gennemførselsvejleder kan indlede et samarbejde med alle hans lærere – og i øvrigt vice versa. Der har været sendt fællesmails ud og der er blevet svaret, så alle har kunnet læse med – og dermed har alle kunnet tage hånd om ham og vise ham forståelse og støtte. Det har fungeret rigtigt godt med mailen, men det bedste samarbejde har alligevel været, når jeg er stødt ind i KVJ’s lærere på trappen, i loungen eller gangen på Ejlskovsgade, eller en lærer selv opsøger mig i Vejledningscentret. Så er der lige en lærer, der griber fat i mig og siger ”hov, du er jo KVJ’s vejleder… kan vi lige snakke”.
Fantastisk indsats fra hans lærere!

KVJ har selv bedt om, at vi mødes regelmæssigt og følger op på hans hf-forløb. Om 2 måneder får han hue på – det tror vi på.

Lisbeth Antonsen, hf-studievejleder


Big Bang i Odense

Naturvidenskabsgruppen på AVU var i sidste uge på Big Bang konference i Odense Congress Center.
Konferencen bød på mange spændende ting inden for naturgfag og Ditte Isakasen fortæller hvorfor konferenceren er et besøg værd:



Det bedste ved at komme på Big Bang er, at man ved, man nu er omgivet tusind andre mennesker, som har samme interesse som én selv, nemlig at gøre naturvidenskabsundervisningen lidt bedre!
Mulighederne er mange og der er fede hands-on workshops med forsøg der er lige til at tage med hjem i undervisningen. Muligvis vil man selv opdateres på den nyeste viden, både om store kratere på Grønland og bakterierne i tarmens indvirkning på diverse sygdomme. Hvis man mere vil have tips om, hvad der sker ude i rummet og hvordan man hiver det ind i undervisningen, så kan man også det.

Man kan høre om, hvor vigtigt det er, at man står ved sine værdier, også når de bliver lagt for had, og hvordan vi bedst kan hjælpe med at oplyse mennesker, så de ved, hvad det er, der foregår ude i den virkelige natur.
Skulle man ønske at diskutere evalueringsformer med Jens Dolin, jamen så fanger man ham over en kop kaffe inde i den store messehal, hvor man i øvrigt har god mulighed for at se alt fra stjerner, til undervisningsmaterialer, hvordan man inddrager den nyeste teknologi i undervisningen, til inventar i faglokalerne.

Vil man gerne undre sig, så kommer den skønne Jan Hellesøe og fucker med ens hjerne og tillidsrepræsentant, så man sidder med flere spørgsmål end da man kom. Alt imens man bliver forkælet med alt den kaffe man kan rumme (og det er jo en vigtig detalje!), og den lækreste mad.

Vil man gerne det hele, så tager man til Big Bang.
Det er fantastisk med et forum, hvor man kan undre sig sammen med andre. Man kan stille spørgsmål og diskutere på livet løs om hvordan vi gør naturfagsundervisningen i Danmark lidt bedre!
Tusind tak for et par skønne dage!

Venligst Ditte Isaksen













Big Bang er Danmarks største naturfagskonference og messe for alle der underviser, formidler eller forsker inden for det naturfaglige og naturvidenskabelige felt i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. (Kilde: bigbangkonferencen.dk)

torsdag den 23. februar 2017

Bidt af en gal kiwi


Skrevet af Kirsti Hogstad

Bemærkningen fra en lærebogsforfatter, som jeg kender:
”Er der ikke nogen af jer, der skal skrive en bog?”
startede det hele. Først tænkte jeg, at han måtte da være vanvittig, men bemærkningen lod sig ikke lige ryste af, for efter at have tygget på det indså jeg, at, jo, der var én lærebog, jeg skulle skrive: en bog om New Zealand!

Den eneste bog om New Zealand i den danske gymnasieskole var fra sidst i 1980’erne, så det måtte være på tide med en ny. Det var Systime heldigvis enig med mig i, og de gav deres samtykke til en temaudgivelse som i-bog.


En anden grund til, at det lige skulle være New Zealand, var, at jeg har været bidt af en gal kiwi, lige siden jeg var i NZ første gang sidst i 80’erne. Planen var klar: på min syvende tur til NZ i 2015 medbragte jeg filmkamera, og undervejs på turen rundt i landet købte jeg en masse bøger, interviewede mange af mine venner og tog billeder med henblik på bogen. Det var så den fornøjelige del…

Tilbage i Danmark skulle de forskellige gymnasielle bekendtgørelser nærlæses og pædagogiske tanker tænkes: rækkefølge af tekster og interviews, progression, førlæsningsopgaver, glosering, arbejdsspørgsmål, en lytteøvelse (tak til Mike), grammatikopgaver, interaktive øvelser både til indhold, ordforråd og grammatik, opgaver til baggrund for den skriftlige eksamen (også den nye digitale på hf B), arbejdsformer og en toolbox med bl.a. et forslag til en meget detaljeret måde at lave personkarakteristik på (tak til Løhde for illustrationer) og tips til grammatikdelen i den føromtalte digitale eksamen på HF B.

Det var et sjovt, lærerigt og spændende forløb, men hen mod den endelige deadline blev det hårdt, og den lettelse og glæde, jeg havde håbet på at føle, da bogen udkom på https://newzealand.systime.dk/ sidst i november udeblev totalt. Jeg var bare træt! Og skulle aldrig nogensinde lave flere bøger!
Basta!

Gættekonkurrence (uden præmie): Hvad laver jeg her?

Skoletasken er med på tur til Mount Ngauruhoe (også kendt som Mount Doom)
for at finde mere materiale til bogen "New Zealand", der udkom i november 2016

Er i NZ for ottende gang! Medbringende filmkamera og skolens 360 graders kamera (tak til Mr. Merrild), for måske skulle man liiige lave et kapitel til…:-)

onsdag den 25. januar 2017

Højt hår og altid i godt humør

Den 1. februar 2017 ser vi frem til at byde Marianne Knudsen velkommen som ny afdelingsleder på avu.
Marianne er allerede et kendt ansigt på VUC. Hun kommer fra en stilling som UU-vejleder og har haft sin næsten daglige gang i huset i forbindelse med Fokuseret Indsats.

Vi har stillet Marianne 5 skarpe spørgsmål om fremtiden på VUC - læs med her:

Hvilke erfaringer tager du med dig til Odense?


Jeg kommer fra en stilling som UU-vejleder, hvor jeg har arbejdet rigtig meget med unge – både dem der danser gennem uddannelsessystemet, og dem der slår sig på det. Så jeg kender AVU-målgruppen rigtig godt – ikke mindst gennem de hundredvis af samtaler, jeg har haft med kursister her i huset.

Inden jeg blev vejleder, var jeg lærer og underviste de ældste elever i grundskolen. Jeg har altid været optaget af at skabe rum for, at den enkelte udnytter sit potentiale bedst muligt. Så jeg har masser af erfaring med at skubbe på processer og måder at gøre tingene på, så det lige bliver lidt bedre – både i hverdagspraksis og i udviklingsprojekter.

Gennem mit vejlederarbejde har jeg et stort netværk i kommunen, på ungdomsuddannelserne og i de understøttende tilbud. Jeg er vant til at arbejde på tværs af faggrupper og institutioner og tænker, det giver nogle muligheder i forhold til en helhedsorienteret tilgang til videreudvikling af AVU.

Både som lærer og vejleder har jeg haft ansvarsområder, der indebar ledelse. Jeg har stort set altid været enten lærerrådsformand eller teamkoordinator, så selvom jeg ikke har haft den formelle lederkasket på, har jeg i mange år praktiseret ledelse på forskellig vis.


Hvorfor vil du gerne arbejde på VUC?


VUC’s vision om at bygge bro til en fremtid med mere uddannelse, bedre job og højere livskvalitet rammer lige ned i det, der har været drivkraften i mit arbejdsliv i mange år. Så for mig er det fantastisk at få mulighed for at blive en del af det - sammen med alle de super dygtige og engagerede medarbejdere, der er her. Nu kender jeg jo huset og kan rigtig godt lide at komme her. Her er en stærk kultur, der understøtter at det skal være et godt sted – både at lære og være. What’s not to like?


Hvad kan dine kolleger forvente at dig?


Mine kolleger kan forvente en loyal teamspiller med en positiv tilgang og et godt humør. Den første tid stikker jeg nok lige fingeren i jorden, samler indtryk og viden. Men ret hurtigt vil jeg være i gang med at byde ind og tage fra. Jeg lægger meget energi i mit arbejde, gør mig umage, og det kommer der sædvanligvis noget godt ud af.

Det er min intention at være tilgængelig og nærværende, og jeg vil uden tvivl være konstruktivt nysgerrig på alt det gode arbejde, der gøres med kursisterne.


Hvad er god ledelse for dig?


God ledelse handler for mig rigtig meget om perspektiv og sund fornuft. Det er vigtigt at have øje for og lytte efter de forskellige perspektiver omkring en sag og tænke lidt længere end her og nu. God ledelse er for mig også at sætte gang i refleksion og skabe ejerskab, hvor det er muligt. Andre gange handler det om at vise en vej og sige: ”Kom, nu går vi”.

God ledelse er også nærvær og interesse for den enkelte. Jeg ser meget frem til at lære lærerne at kende og finde ud af, hvad de hver især er optagede af. Det er jo blandt lærerne, guldet ligger.


Hvad laver du i din fritid, når du slapper af?


Jeg nyder meget at være sammen med familie og gode venner. Det bedste er at nedlægge storbyer sammen med sønnerne på 17 og 18. Berlin og London er yndlingsbyer.
I hverdagen bliver det mest til gåture i skoven, yoga og fitness til 80’ermusik.
Jeg kan også rigtig godt lide at gå til koncerter og i teatret.
I perioder syr jeg kjoler, og ind imellem er det skønt bare at hænge i sofaen og se en hel serie på en dag. Jeg elsker at koble af med en god bog og ser meget frem til snart at blive færdig med min lederuddannelse, så der bliver mere plads til de gode romaner.

tirsdag den 13. december 2016

Jeg har altid vidst, jeg skulle være lærer


Ansat ved en tilfældighed 


Da Lise startede med at læse samfundsfag, var det med bevidst tanke på at blive gymnasielærer. Så da hun blev færdig som cand.mag i samfundsfag med bifag i engelsk kom hun direkte i pædagogikum på Svendborg Statsgymnasium i 1976-77.

Hun underviste i forskellige timerester på Sydvestfyns Forberedelseskursus og en dag gik hun forbi kontoret for at spørge om der var ekstra timerester, hun kunne overtage.

- Jeg gik derfra med en fastansættelse, så de første 17 år havde jeg faktisk et fast job, som jeg aldrig havde søgt, griner Lise

Da familien flyttede ind til Odense, søgte Lise ansættelse på Odenseafdelingen. Ved en fejl modtog hun aldrig jobindkaldelsen og blev ringet op på dagen om hvorfor hun ikke kom. Lise sprang på cyklen i joggingtøj. Hun fik jobbet, selvom hun næsten gik glip af samtalen og har været her siden 1995.


Fra en lille til en stor afdeling 


I løbet af de sidste 38 år har Lise været varetaget mange forskellige funktioner ved siden af undervisningen studievejleder, tillidskvinde, faggruppeformand, lærerrådsformand, skemalægger…

- Sådan var det på mange af de små steder, vi lavede det hele på én gang. You name it

Ofte var man kun 1-2 lærere i hvert fag, så det kunne ikke betale sig at holde faggruppemøder. Vi mødtes til GL-møder ca. 8 personer og tog det hele på én gang.  I dag er det noget anderledes på en kæmpestor afdeling, hvor engelskfaggruppen omfatter mere end 30 personer.

- På det store sted kan det være svært at samle folk, her skal man være heldig, hvis man kan kende sine fagkollegaer


Jeg har set de smukkeste 6-taller


Nogle af de kursister, der har gjort særligt indtryk på Lise gennem årene, har været de kursister, der har været særligt udfordret. Måske folk, der skulle omskoles, ikke har haft stærke familiære bånd til at hjælpe sig eller har været udsat for voldsomme livsbegivenheder, som de døjer med. Det er fascinerende at opleve, hvordan man som lærer kan være med til at ændre kursisternes sociale arv.

- Jeg har set de smukkeste 6-taller og været så stolt over kursister, der har måtte kæmpe ekstra for det, og til eksamen viser at de har lært noget.

Nogle gange ville det være rart at vide, hvordan det er gået kursisterne senere i livet, og om de har nået deres mål.

Lise har også oplevet skiftet i kursistmålgruppen fra en væsentlig højere gennemsnitsalder, end hvad vi ser i dag, hvor de unge voksne fylder klasselokalerne.

- Jeg spurgte engang mine HF2 kursister ’Hvorfor sidder I her?’ og fik svaret, at de ikke gad ned til de hormonforstyrrede på HF-kurset eller andre gymnasier, så vi må jo kunne et eller andet her på VUC,  griner Lise


Kollegaerne siger


Kollegaen Sanne Roos har kendt Lise siden 1981, hun var TR på VUC Glamsbjerg, som lige var kommet ud af en turbulent periode og hvor Lise var den med det rolige overblik.

- Hun er det mest redelige menneske, jeg har mødt, loyal, trofast og hjælpsom. Jeg var blevet nyansat i engelsk uden ret meget undervisningserfaring, og Lise var der bare med gode råd, tekster, ideer, kort sagt alle tiders kollega. Vi har også været studievejlederkolleger sammen, og også her viste hendes beredvillighed og hjælpsomhed sig.
Hun er venlig, hjælpsom og redelig. Lise er noget så sjældent som et retskaffent menneske!

Søren Jensen fortsætter:

- Jeg har har haft den store fornøjelse som nyansat at have haft Lise som vejleder og kollega. Lise er utrolig venlig, hjælpsom, imødekommende og grundig. Det kendetegner Lise i hendes relationer med andre mennesker, at hun ikke sætter sig selv først, men at hun tænker på andres ve og vel – både kolleger og kursister. Med Lise er alle altid i gode hænder!
VUC bliver et mindre ordentligt sted, når Lise går på pension, men mange andre vil få glæde af hendes venlige opmærksomhed. Her på VUC vil hun blive savnet meget af mange.


En fremtid uden struktur 


Lise har ikke planlagt de store projekter for den kommende pensionisttilværelse og gruer måske en smule for at give slip på den trygge struktur, som arbejdsdagen giver. Fremover skal hun selv planlægge dagene, hvor arbejdet pt. giver arbejdet jo en masse at tage sig til.

Dog har hun meldt sig som frivillig mentor, hvis der skulle blive brug for det. Ellers står den på havearbejde, læsning, rejser og med at sy tøj til sig selv og børnebørnene.

38½ år på VUC med bygninger, tal og gode kollegaer

Bag den rolige og muntre facade gemmer sig en stædig fynbo med 38½ år på bagen. I første omgang var det passionen for at undervise, der trak Niels Ove Jacobsen til VUC i Middelfart, hvor han tilbragte de første 25 år som avu-lærer og viceforstander. 

Siden da overtog Niels Ove ansvaret for økonomi, tal og bygninger i Odense. Nu takker afdelingsleder Niels Ove af for at kunne hellige sig en tilværelse som pensionist.


Niels Ove blev ansat som matematiklærer på avu den 1. august 1978 i Middelfart på det, der dengang hed Vestfyns Forberedelseskursus.

Bag sig havde han er naturfaglig basisuddannelse fra Universitetet og et bifag i legemsøvelser.

De første 5 år underviste han på fuld tid, samtidig med at han studerede matematik og biologi. I 1981 blev han fastansat, fik delvis funktion som studievejleder og fik barn, så uddannelsen blev aldrig gjort færdig…

- Specialet ligger der stadigvæk, men det gik jo fint alligevel, griner Niels Ove


En stædig fynbo?


I 1985 blev han konstitueret viceforstander i Middelfart ved siden af undervisningen. Det gav blod på tanden ift. at fordybe sig i EDB og økonomi. Og da han i 2003 blev flyttet til Odense efter de fynske VUC’ers sammenlægning, fik han for alvor travlt. Som afdelingsleder overtog han ansvaret for bygninger, økonomi, sikkerhed og det opsøgende arbejde. Senere fik han også personaleansvar for administrationen. Niels Ove havde mere end rigeligt at se til og måtte sige farvel til undervisningen, selvom han i løbet af årene har savnet det.

- Jeg har altid godt kunne lidt at undervise, og selvom det var pædagogikken, der i første omgang trak mig til VUC, er jeg sjovt nok endt med ansvarsområder, der handler om alt andet end det, men selv om jeg har haft mange opgaver, skulle det i hvert fald ikke få mig ned med nakken!


Byggeri af Kottesgade et vigtigt afsæt


I løbet af årene har Niels Ove ageret bygningschef i Odenseafdelingen, og som resultat af den stigende aktivitet var der hvert år i august et nyt lejemål, der skulle indvies og købes møbler til.

Dog har den største og mest spændende udfordring været byggeriet af Kottesgade. Ikke mindst på grund af samarbejde med de mange professionelle entreprenører, arkitekter og håndværkere, som har været med i hele processen.

-  Det har været utroligt spændende at følge processen fra start til slut og at se resultatet. Det betyder noget at have sat et markant afsæt i byen med den nye bygning.

Niels Ove har lune


I løbet af de 38½ år har Grethe Bjært fulgtes med Niels Ove gennem mange år:

- Niels Ove er den stille og rolige type, der har så megen viden og indsigt selvfølgelig om VUC, men også inden for fx kunst og kultur. Og er man i tvivl om hvordan reglerne er, kan man altid sparre med ham, for man får altid et konstruktiv svar. Jeg har mange, mange gange brugt Niels Ove i forbindelse med planlægning af projekter, hvor er smertegrænsen på holdstørrelse eller hvad er en god pris - både for VUC men også for en given virksomhed.

- Niels Ove har lune. Og han har og kommer aldrig til at bryde sig om intriger, magtkampe og især kvinders evner til at få noget kørt op. Niels Ove nyder derimod godt selskab, god mad og ikke mindst et godt glas vin - og han er en kender. På seminarer og ture har han tit været den sidste, der gik i seng, og alligevel klar næste morgen - imponerende.



Sport, havearbejde, børnebørn og rejser


Fremtiden står i sportens tegn. Da Niels Ove fyldte 50, fik han et fint golfsæt, som endnu venter på at komme i brug. Så nu skal der spilles golf, svømmes og spilles badminton. Derhjemme venter også en stor have og et sommerhus, der begge trænger til en kærlig hånd, så selvom det måske kræver en tilvænningsperiode, bliver der nok at se til i pensionisttilværelsen.

Niels Ove er i hvert fald ikke bekymret for at få tiden til at gå. Der er jo også nogle børnebørn, der skal passes ind imellem.

Vi kommer heldigvis til at se Niels Ove jævnligt, da han regner med at bliver optaget som gyldigt medlem af VUC’s seniorklub, der mødes i Kottesgade den første tirsdag hver måned kl. 10-12. Så vi kigger forbi og hilser på.