onsdag den 29. marts 2017

Motivation, mening og mål

1. april starter Claus Junge som ny afdelingsleder på hf. Claus kommer fra en stilling som lektor på Det Blå Gymnasium, handelsskolen i Haderslev, hvor han har arbejdet de sidste 4 år som underviser og været ansvarlig for pædagogisk udvikling og kvalitetsarbejde. Claus er cand. mag. i dansk og historie og har mere end 20 års erfaring fra handelsskoleverdenen.

Vi har stillet ham 5 skarpe spørgsmål: 

Hvilke erfaringer tager du med dig fra din nuværende stilling på Det Blå Gymnasium (DBG) og Svendborg Erhvervsskole? 

- Et helt aktuelt eksempel er, at jeg har været ansvarlig for et forsøg med 15 involverede lærere på
DBG: I to klasser havde vi gennem halvandet år fokus på et mix af sociale, faglige og pædagogiske indsatser. Forsøget kastede rigtig meget erfaring af sig, både pædagogisk-didaktisk, organisatorisk og i de to klasseteams.  I det lidt længere perspektiv har jeg været informations- og kvalitetsansvarlig, kursusleder og pædagogikum-vejleder gennem mange år, så jeg kender - og interesserer mig rigtig meget for - skolehverdagen som den tager sig ud i klassen, på lærerværelset og på ledelsesgangen. Så alle de perspektiver og erfaringer bringer jeg selvfølgelig med ind.

-Jeg startede i handelsskoleverdenen tilbage i 1995, og undervejs har jeg undervist på både hhx, hg, markedsførings-økonom og i kursusafdelingen. I 2010 tog jeg en master i gymnasieledelse, og ud over flere ledelsesopgaver åbnede uddannelsen for at jeg nu underviser på SDU: Tidligere var jeg på teoretisk pædagogikum, nu er jeg i efter-videreuddannelsen, hvor vi udbyder kurser for lærerne på alle de gymnasiale uddannelser.  I 2012 udviklede vi et kursus i klasserumsledelse. Det var ret efterspurgt så vi var rundt med det nogle år og havde det sjovt med det.

I 2013 skiftede jeg til handelsskolen i Haderslev. Skolen havde kun 4 små klasser på 1. årgang. Vi måtte simpelthen gøre noget, og opfandt så brandet ”Det Blå Gymnasium”. All in på markedsføringen og de gode historier. Året efter steg optaget med 50%. I dag bruges brandet af 5 handelsskoler, der oplever god fremgang.  Eksemplet viser, at tingene rykker når vi kan se et klart formål, lytter og samarbejder, viser tillid til hinanden, tør tænke nyt, handler og  - meget vigtigt - husker at have det sjovt imens! De ting vil jeg meget gerne bidrage til, og jeg glæder mig simpelthen til at arbejde fuld tid med læring i både kursist-, underviser- og organisationsperspektiv.

Hvorfor vil du gerne arbejde på VUC?
- Det korte svar er at jobbet giver rigtig god mening: Missionen er vigtig, nemlig at gøre en stor forskel i kursisternes liv gennem mere uddannelse, bedre job og højere livskvalitet. Strategien virker gennemarbejdet og relevant og endelig ser jeg gode personlige og professionelle udviklingsmuligheder i jobbet.

Hvad kan dine kolleger forvente at dig? 
- Den feedback jeg får, går ofte på at jeg har en empatisk og rolig facon med fokus på løsninger og udvikling tilsat god energi, humor og selvironi. Det vil jeg gerne bringe med ind i jobbet.

Hvad er god ledelse for dig?
- Ledelse af vidensarbejdere er en kompleks opgave. Grundlæggende tror jeg på de 3 M’er: Motivation, mening og mål. God ledelse skaber rammer for motivation gennem tillid, udvikling, udfordring, ansvar og anerkendelse. Dernæst skal det vi laver give mening: for kursisterne, for os og i forhold til de mål, vi har sat os på forskellige niveauer. God ledelse er demokratisk og dialogbaseret, fremmer en stærk faglig samarbejdskultur, hvor vi har ambitioner og evner at holde fokus på læring i alle led. Der skal kort sagt være både rum og retning.

Hvad laver du i din fritid, når du slapper af?
- Benene på jorden og frisk luft til hovedet! Jeg er ude-menneske med hang til haven og vores nyanskaffede drivhus. Storbyferier og havkajak i Faaborg sammen med familien er også højt prioriteret, og så cykler jeg i vores lokale klub, Kæden. På det seneste har jeg kastet mig over trail- og ultraløb. Motionsmæssigt passer det rigtig fint, at jeg nu for første gang får en arbejdsplads indenfor cykelafstand. Og nu skal jeg ikke så tidligt afsted, så mon ikke madpakkerne er mine de næste 4 år.

Den nye hf-e indsats – en historie om samarbejde, der duer

Lad os kalde ham KJV, 22 år, anden etnisk herkomst end dansk. KJV har gået på hf-enkeltfag siden 2014; første ½ år i en 3-årig klasse, som han droppede ud af, siden en blanding af hf-enkeltfag på (primært) hold og på FU. Jeg kommer i kontakt med KVJ i foråret 2016, da han skal have lavet studieplan og skema for resten af sit forløb hos os. Da vores nye hf-e indsats træder i kraft august 2016, som betyder, at alle hf-e kursister har en gennemførselsvejleder, kontakter KVJ mig og spørger, om jeg vil fortsætte med at være hans vejleder. Siden da har vi skrevet mange mails sammen og har haft mange samtaler sammen.

En god dreng 

KJV er i bund og grund, hvad man kalder ”en god dreng”, men han er havnet i det kulturelle og sociale limbo, som kan være konsekvensen af at vokse op med én kultur derhjemme og en anden ude i samfundet – følelsen af ikke rigtigt at høre til hverken her eller der. Det udmønter sig på mange måder: angst, bl.a. over det forventningspres som familien lægger på ham for at overtage et familiefirma i hjemlandet, når han er færdiguddannet, søvnproblemer, svigtende selvtillid, alt sammen blandet med ungdommens fascination og svaghed for det forbudte og det farlige sammen med sine venner. Hvordan det hele påvirker KVJ’s skolegang, kan enhver nok godt selv regne ud. Men nu VIL han være færdig, han er der næsten – og vi skal støtte ham i det, bl.a. ved at vise ham, at vi tror på ham, for dét har han et enormt behov for at mærke.

Fantastisk indsats 

Vores nye hf-enkeltfagsindsats betyder nu, at jeg som KVJ’s faste gennemførselsvejleder kan indlede et samarbejde med alle hans lærere – og i øvrigt vice versa. Der har været sendt fællesmails ud og der er blevet svaret, så alle har kunnet læse med – og dermed har alle kunnet tage hånd om ham og vise ham forståelse og støtte. Det har fungeret rigtigt godt med mailen, men det bedste samarbejde har alligevel været, når jeg er stødt ind i KVJ’s lærere på trappen, i loungen eller gangen på Ejlskovsgade, eller en lærer selv opsøger mig i Vejledningscentret. Så er der lige en lærer, der griber fat i mig og siger ”hov, du er jo KVJ’s vejleder… kan vi lige snakke”.
Fantastisk indsats fra hans lærere!

KVJ har selv bedt om, at vi mødes regelmæssigt og følger op på hans hf-forløb. Om 2 måneder får han hue på – det tror vi på.

Lisbeth Antonsen, hf-studievejleder


Big Bang i Odense

Naturvidenskabsgruppen på AVU var i sidste uge på Big Bang konference i Odense Congress Center.
Konferencen bød på mange spændende ting inden for naturgfag og Ditte Isakasen fortæller hvorfor konferenceren er et besøg værd:



Det bedste ved at komme på Big Bang er, at man ved, man nu er omgivet tusind andre mennesker, som har samme interesse som én selv, nemlig at gøre naturvidenskabsundervisningen lidt bedre!
Mulighederne er mange og der er fede hands-on workshops med forsøg der er lige til at tage med hjem i undervisningen. Muligvis vil man selv opdateres på den nyeste viden, både om store kratere på Grønland og bakterierne i tarmens indvirkning på diverse sygdomme. Hvis man mere vil have tips om, hvad der sker ude i rummet og hvordan man hiver det ind i undervisningen, så kan man også det.

Man kan høre om, hvor vigtigt det er, at man står ved sine værdier, også når de bliver lagt for had, og hvordan vi bedst kan hjælpe med at oplyse mennesker, så de ved, hvad det er, der foregår ude i den virkelige natur.
Skulle man ønske at diskutere evalueringsformer med Jens Dolin, jamen så fanger man ham over en kop kaffe inde i den store messehal, hvor man i øvrigt har god mulighed for at se alt fra stjerner, til undervisningsmaterialer, hvordan man inddrager den nyeste teknologi i undervisningen, til inventar i faglokalerne.

Vil man gerne undre sig, så kommer den skønne Jan Hellesøe og fucker med ens hjerne og tillidsrepræsentant, så man sidder med flere spørgsmål end da man kom. Alt imens man bliver forkælet med alt den kaffe man kan rumme (og det er jo en vigtig detalje!), og den lækreste mad.

Vil man gerne det hele, så tager man til Big Bang.
Det er fantastisk med et forum, hvor man kan undre sig sammen med andre. Man kan stille spørgsmål og diskutere på livet løs om hvordan vi gør naturfagsundervisningen i Danmark lidt bedre!
Tusind tak for et par skønne dage!

Venligst Ditte Isaksen













Big Bang er Danmarks største naturfagskonference og messe for alle der underviser, formidler eller forsker inden for det naturfaglige og naturvidenskabelige felt i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. (Kilde: bigbangkonferencen.dk)

torsdag den 23. februar 2017

Bidt af en gal kiwi


Skrevet af Kirsti Hogstad

Bemærkningen fra en lærebogsforfatter, som jeg kender:
”Er der ikke nogen af jer, der skal skrive en bog?”
startede det hele. Først tænkte jeg, at han måtte da være vanvittig, men bemærkningen lod sig ikke lige ryste af, for efter at have tygget på det indså jeg, at, jo, der var én lærebog, jeg skulle skrive: en bog om New Zealand!

Den eneste bog om New Zealand i den danske gymnasieskole var fra sidst i 1980’erne, så det måtte være på tide med en ny. Det var Systime heldigvis enig med mig i, og de gav deres samtykke til en temaudgivelse som i-bog.


En anden grund til, at det lige skulle være New Zealand, var, at jeg har været bidt af en gal kiwi, lige siden jeg var i NZ første gang sidst i 80’erne. Planen var klar: på min syvende tur til NZ i 2015 medbragte jeg filmkamera, og undervejs på turen rundt i landet købte jeg en masse bøger, interviewede mange af mine venner og tog billeder med henblik på bogen. Det var så den fornøjelige del…

Tilbage i Danmark skulle de forskellige gymnasielle bekendtgørelser nærlæses og pædagogiske tanker tænkes: rækkefølge af tekster og interviews, progression, førlæsningsopgaver, glosering, arbejdsspørgsmål, en lytteøvelse (tak til Mike), grammatikopgaver, interaktive øvelser både til indhold, ordforråd og grammatik, opgaver til baggrund for den skriftlige eksamen (også den nye digitale på hf B), arbejdsformer og en toolbox med bl.a. et forslag til en meget detaljeret måde at lave personkarakteristik på (tak til Løhde for illustrationer) og tips til grammatikdelen i den føromtalte digitale eksamen på HF B.

Det var et sjovt, lærerigt og spændende forløb, men hen mod den endelige deadline blev det hårdt, og den lettelse og glæde, jeg havde håbet på at føle, da bogen udkom på https://newzealand.systime.dk/ sidst i november udeblev totalt. Jeg var bare træt! Og skulle aldrig nogensinde lave flere bøger!
Basta!

Gættekonkurrence (uden præmie): Hvad laver jeg her?

Skoletasken er med på tur til Mount Ngauruhoe (også kendt som Mount Doom)
for at finde mere materiale til bogen "New Zealand", der udkom i november 2016

Er i NZ for ottende gang! Medbringende filmkamera og skolens 360 graders kamera (tak til Mr. Merrild), for måske skulle man liiige lave et kapitel til…:-)

onsdag den 25. januar 2017

Højt hår og altid i godt humør

Den 1. februar 2017 ser vi frem til at byde Marianne Knudsen velkommen som ny afdelingsleder på avu.
Marianne er allerede et kendt ansigt på VUC. Hun kommer fra en stilling som UU-vejleder og har haft sin næsten daglige gang i huset i forbindelse med Fokuseret Indsats.

Vi har stillet Marianne 5 skarpe spørgsmål om fremtiden på VUC - læs med her:

Hvilke erfaringer tager du med dig til Odense?


Jeg kommer fra en stilling som UU-vejleder, hvor jeg har arbejdet rigtig meget med unge – både dem der danser gennem uddannelsessystemet, og dem der slår sig på det. Så jeg kender AVU-målgruppen rigtig godt – ikke mindst gennem de hundredvis af samtaler, jeg har haft med kursister her i huset.

Inden jeg blev vejleder, var jeg lærer og underviste de ældste elever i grundskolen. Jeg har altid været optaget af at skabe rum for, at den enkelte udnytter sit potentiale bedst muligt. Så jeg har masser af erfaring med at skubbe på processer og måder at gøre tingene på, så det lige bliver lidt bedre – både i hverdagspraksis og i udviklingsprojekter.

Gennem mit vejlederarbejde har jeg et stort netværk i kommunen, på ungdomsuddannelserne og i de understøttende tilbud. Jeg er vant til at arbejde på tværs af faggrupper og institutioner og tænker, det giver nogle muligheder i forhold til en helhedsorienteret tilgang til videreudvikling af AVU.

Både som lærer og vejleder har jeg haft ansvarsområder, der indebar ledelse. Jeg har stort set altid været enten lærerrådsformand eller teamkoordinator, så selvom jeg ikke har haft den formelle lederkasket på, har jeg i mange år praktiseret ledelse på forskellig vis.


Hvorfor vil du gerne arbejde på VUC?


VUC’s vision om at bygge bro til en fremtid med mere uddannelse, bedre job og højere livskvalitet rammer lige ned i det, der har været drivkraften i mit arbejdsliv i mange år. Så for mig er det fantastisk at få mulighed for at blive en del af det - sammen med alle de super dygtige og engagerede medarbejdere, der er her. Nu kender jeg jo huset og kan rigtig godt lide at komme her. Her er en stærk kultur, der understøtter at det skal være et godt sted – både at lære og være. What’s not to like?


Hvad kan dine kolleger forvente at dig?


Mine kolleger kan forvente en loyal teamspiller med en positiv tilgang og et godt humør. Den første tid stikker jeg nok lige fingeren i jorden, samler indtryk og viden. Men ret hurtigt vil jeg være i gang med at byde ind og tage fra. Jeg lægger meget energi i mit arbejde, gør mig umage, og det kommer der sædvanligvis noget godt ud af.

Det er min intention at være tilgængelig og nærværende, og jeg vil uden tvivl være konstruktivt nysgerrig på alt det gode arbejde, der gøres med kursisterne.


Hvad er god ledelse for dig?


God ledelse handler for mig rigtig meget om perspektiv og sund fornuft. Det er vigtigt at have øje for og lytte efter de forskellige perspektiver omkring en sag og tænke lidt længere end her og nu. God ledelse er for mig også at sætte gang i refleksion og skabe ejerskab, hvor det er muligt. Andre gange handler det om at vise en vej og sige: ”Kom, nu går vi”.

God ledelse er også nærvær og interesse for den enkelte. Jeg ser meget frem til at lære lærerne at kende og finde ud af, hvad de hver især er optagede af. Det er jo blandt lærerne, guldet ligger.


Hvad laver du i din fritid, når du slapper af?


Jeg nyder meget at være sammen med familie og gode venner. Det bedste er at nedlægge storbyer sammen med sønnerne på 17 og 18. Berlin og London er yndlingsbyer.
I hverdagen bliver det mest til gåture i skoven, yoga og fitness til 80’ermusik.
Jeg kan også rigtig godt lide at gå til koncerter og i teatret.
I perioder syr jeg kjoler, og ind imellem er det skønt bare at hænge i sofaen og se en hel serie på en dag. Jeg elsker at koble af med en god bog og ser meget frem til snart at blive færdig med min lederuddannelse, så der bliver mere plads til de gode romaner.

tirsdag den 13. december 2016

Jeg har altid vidst, jeg skulle være lærer


Ansat ved en tilfældighed 


Da Lise startede med at læse samfundsfag, var det med bevidst tanke på at blive gymnasielærer. Så da hun blev færdig som cand.mag i samfundsfag med bifag i engelsk kom hun direkte i pædagogikum på Svendborg Statsgymnasium i 1976-77.

Hun underviste i forskellige timerester på Sydvestfyns Forberedelseskursus og en dag gik hun forbi kontoret for at spørge om der var ekstra timerester, hun kunne overtage.

- Jeg gik derfra med en fastansættelse, så de første 17 år havde jeg faktisk et fast job, som jeg aldrig havde søgt, griner Lise

Da familien flyttede ind til Odense, søgte Lise ansættelse på Odenseafdelingen. Ved en fejl modtog hun aldrig jobindkaldelsen og blev ringet op på dagen om hvorfor hun ikke kom. Lise sprang på cyklen i joggingtøj. Hun fik jobbet, selvom hun næsten gik glip af samtalen og har været her siden 1995.


Fra en lille til en stor afdeling 


I løbet af de sidste 38 år har Lise været varetaget mange forskellige funktioner ved siden af undervisningen studievejleder, tillidskvinde, faggruppeformand, lærerrådsformand, skemalægger…

- Sådan var det på mange af de små steder, vi lavede det hele på én gang. You name it

Ofte var man kun 1-2 lærere i hvert fag, så det kunne ikke betale sig at holde faggruppemøder. Vi mødtes til GL-møder ca. 8 personer og tog det hele på én gang.  I dag er det noget anderledes på en kæmpestor afdeling, hvor engelskfaggruppen omfatter mere end 30 personer.

- På det store sted kan det være svært at samle folk, her skal man være heldig, hvis man kan kende sine fagkollegaer


Jeg har set de smukkeste 6-taller


Nogle af de kursister, der har gjort særligt indtryk på Lise gennem årene, har været de kursister, der har været særligt udfordret. Måske folk, der skulle omskoles, ikke har haft stærke familiære bånd til at hjælpe sig eller har været udsat for voldsomme livsbegivenheder, som de døjer med. Det er fascinerende at opleve, hvordan man som lærer kan være med til at ændre kursisternes sociale arv.

- Jeg har set de smukkeste 6-taller og været så stolt over kursister, der har måtte kæmpe ekstra for det, og til eksamen viser at de har lært noget.

Nogle gange ville det være rart at vide, hvordan det er gået kursisterne senere i livet, og om de har nået deres mål.

Lise har også oplevet skiftet i kursistmålgruppen fra en væsentlig højere gennemsnitsalder, end hvad vi ser i dag, hvor de unge voksne fylder klasselokalerne.

- Jeg spurgte engang mine HF2 kursister ’Hvorfor sidder I her?’ og fik svaret, at de ikke gad ned til de hormonforstyrrede på HF-kurset eller andre gymnasier, så vi må jo kunne et eller andet her på VUC,  griner Lise


Kollegaerne siger


Kollegaen Sanne Roos har kendt Lise siden 1981, hun var TR på VUC Glamsbjerg, som lige var kommet ud af en turbulent periode og hvor Lise var den med det rolige overblik.

- Hun er det mest redelige menneske, jeg har mødt, loyal, trofast og hjælpsom. Jeg var blevet nyansat i engelsk uden ret meget undervisningserfaring, og Lise var der bare med gode råd, tekster, ideer, kort sagt alle tiders kollega. Vi har også været studievejlederkolleger sammen, og også her viste hendes beredvillighed og hjælpsomhed sig.
Hun er venlig, hjælpsom og redelig. Lise er noget så sjældent som et retskaffent menneske!

Søren Jensen fortsætter:

- Jeg har har haft den store fornøjelse som nyansat at have haft Lise som vejleder og kollega. Lise er utrolig venlig, hjælpsom, imødekommende og grundig. Det kendetegner Lise i hendes relationer med andre mennesker, at hun ikke sætter sig selv først, men at hun tænker på andres ve og vel – både kolleger og kursister. Med Lise er alle altid i gode hænder!
VUC bliver et mindre ordentligt sted, når Lise går på pension, men mange andre vil få glæde af hendes venlige opmærksomhed. Her på VUC vil hun blive savnet meget af mange.


En fremtid uden struktur 


Lise har ikke planlagt de store projekter for den kommende pensionisttilværelse og gruer måske en smule for at give slip på den trygge struktur, som arbejdsdagen giver. Fremover skal hun selv planlægge dagene, hvor arbejdet pt. giver arbejdet jo en masse at tage sig til.

Dog har hun meldt sig som frivillig mentor, hvis der skulle blive brug for det. Ellers står den på havearbejde, læsning, rejser og med at sy tøj til sig selv og børnebørnene.

38½ år på VUC med bygninger, tal og gode kollegaer

Bag den rolige og muntre facade gemmer sig en stædig fynbo med 38½ år på bagen. I første omgang var det passionen for at undervise, der trak Niels Ove Jacobsen til VUC i Middelfart, hvor han tilbragte de første 25 år som avu-lærer og viceforstander. 

Siden da overtog Niels Ove ansvaret for økonomi, tal og bygninger i Odense. Nu takker afdelingsleder Niels Ove af for at kunne hellige sig en tilværelse som pensionist.


Niels Ove blev ansat som matematiklærer på avu den 1. august 1978 i Middelfart på det, der dengang hed Vestfyns Forberedelseskursus.

Bag sig havde han er naturfaglig basisuddannelse fra Universitetet og et bifag i legemsøvelser.

De første 5 år underviste han på fuld tid, samtidig med at han studerede matematik og biologi. I 1981 blev han fastansat, fik delvis funktion som studievejleder og fik barn, så uddannelsen blev aldrig gjort færdig…

- Specialet ligger der stadigvæk, men det gik jo fint alligevel, griner Niels Ove


En stædig fynbo?


I 1985 blev han konstitueret viceforstander i Middelfart ved siden af undervisningen. Det gav blod på tanden ift. at fordybe sig i EDB og økonomi. Og da han i 2003 blev flyttet til Odense efter de fynske VUC’ers sammenlægning, fik han for alvor travlt. Som afdelingsleder overtog han ansvaret for bygninger, økonomi, sikkerhed og det opsøgende arbejde. Senere fik han også personaleansvar for administrationen. Niels Ove havde mere end rigeligt at se til og måtte sige farvel til undervisningen, selvom han i løbet af årene har savnet det.

- Jeg har altid godt kunne lidt at undervise, og selvom det var pædagogikken, der i første omgang trak mig til VUC, er jeg sjovt nok endt med ansvarsområder, der handler om alt andet end det, men selv om jeg har haft mange opgaver, skulle det i hvert fald ikke få mig ned med nakken!


Byggeri af Kottesgade et vigtigt afsæt


I løbet af årene har Niels Ove ageret bygningschef i Odenseafdelingen, og som resultat af den stigende aktivitet var der hvert år i august et nyt lejemål, der skulle indvies og købes møbler til.

Dog har den største og mest spændende udfordring været byggeriet af Kottesgade. Ikke mindst på grund af samarbejde med de mange professionelle entreprenører, arkitekter og håndværkere, som har været med i hele processen.

-  Det har været utroligt spændende at følge processen fra start til slut og at se resultatet. Det betyder noget at have sat et markant afsæt i byen med den nye bygning.

Niels Ove har lune


I løbet af de 38½ år har Grethe Bjært fulgtes med Niels Ove gennem mange år:

- Niels Ove er den stille og rolige type, der har så megen viden og indsigt selvfølgelig om VUC, men også inden for fx kunst og kultur. Og er man i tvivl om hvordan reglerne er, kan man altid sparre med ham, for man får altid et konstruktiv svar. Jeg har mange, mange gange brugt Niels Ove i forbindelse med planlægning af projekter, hvor er smertegrænsen på holdstørrelse eller hvad er en god pris - både for VUC men også for en given virksomhed.

- Niels Ove har lune. Og han har og kommer aldrig til at bryde sig om intriger, magtkampe og især kvinders evner til at få noget kørt op. Niels Ove nyder derimod godt selskab, god mad og ikke mindst et godt glas vin - og han er en kender. På seminarer og ture har han tit været den sidste, der gik i seng, og alligevel klar næste morgen - imponerende.



Sport, havearbejde, børnebørn og rejser


Fremtiden står i sportens tegn. Da Niels Ove fyldte 50, fik han et fint golfsæt, som endnu venter på at komme i brug. Så nu skal der spilles golf, svømmes og spilles badminton. Derhjemme venter også en stor have og et sommerhus, der begge trænger til en kærlig hånd, så selvom det måske kræver en tilvænningsperiode, bliver der nok at se til i pensionisttilværelsen.

Niels Ove er i hvert fald ikke bekymret for at få tiden til at gå. Der er jo også nogle børnebørn, der skal passes ind imellem.

Vi kommer heldigvis til at se Niels Ove jævnligt, da han regner med at bliver optaget som gyldigt medlem af VUC’s seniorklub, der mødes i Kottesgade den første tirsdag hver måned kl. 10-12. Så vi kigger forbi og hilser på.

torsdag den 24. november 2016

Landet mellem de to floder

Onsdag d. 9 november udkom min bog ”Landet mellem de to floder – en danske kvindes fortælling om krig og kærlighed i Irak”. Bogen handler ikke kun om mit møde med et land og dets mennesker, kultur og kærlighed, men også om hvordan jeg, en ung dansk kvinde, i løbet af otte år integrerede mig socialt, kulturelt, økonomisk og sprogligt i det irakiske samfund uden hjælp fra en hær af socialrådgivere, pædagoger, jobkonsulenter, læger, flygtningehjælpen osv.

Når emnet integration debatteres, så handler det næsten altid om integrationen - eller mangel på samme - af indvandrere, flygtninge og deres efterkommere i Danmark. En gruppe mennesker som ofte er flygtet fra krig, fattigdom og anden elendighed i håbet om her at kunne skabe sig en bedre tilværelse. Men det er ikke altid nemt at finde fodfæste i et samfund med en anderledes kultur og tilgang til religion end den, man kender fra sit hjemland, hvilket kan være årsag til et kulturchok og dermed også en negativ indstilling til det danske samfund og manglende lyst til at integrere sig.

For mit vedkommende var situationen omvendt. Jeg forlod i 1987 et fredeligt demokratisk land præget af lighed mellem kønnene, tanke- og ytringsfrihed, hvor befolkningen lever under trygge forhold med et næsten ikke-eksisterende forhold til religion for at rejse til Irak i selskab med min daværende mand. Det blev til otte år - heraf de syv alene - i et land præget et diktatur, overvågning, krig, sanktioner, modernitet kontra stammetraditioner, en mangfoldighed af religioner og etniciteter samt farvestrålende, kærlige og loyale mennesker.
En tid, der har sat sit præg på min måde at tænke og agere på, men også en tid, der har givet mig en ret pragmatisk tilgang til integration i Danmark. For min historie viser, at det kan lade sig gøre at integrere sig i et fundamentalt anderledes samfund, og at man aldrig skal give op.

Hvis man flytter til et andet land, så handler det ikke bare om at tilegne sig et nyt sprog. Det handler også om den indre proces, der foregår i et menneske, mens det vænner sig til en ny og anderledes kultur med andre normer og traditioner. For mit vedkommende var tre år på et sprogstudie, arbejde og et social netværk, der ikke omfattede gruppen af europæere bosat i Bagdad, altafgørende for, at jeg fandt fodfæste i det irakiske samfund i en tid, hvor mange irakere af politiske og økonomiske årsager ønskede at flygte ud af landet. Og Irak blev med tiden et land, jeg kom til at elske på godt og ondt, hvilket medførte, at jeg udviklede en loyalitet overfor landet. Nøjagtig på samme måde som de unge nydanskere vi undervisere møder på VUC, der måske ikke tager alt fra den danske kultur til sig, men har alligevel et forhold til det at være dansk-iraker, dansk-tyrker osv.

Min bog giver læseren et indblik i, hvordan to identiteter, to sprog, to kulturer udviklede sig inde i mig uden, at jeg selv var klar over det. Jeg opdagede først, hvor irakisk jeg var blevet, da jeg pludselig i 1995 stod tilbage i Danmark med de samme to kufferter i hånden, som jeg rejste ud med. En irakisk-dansk moderne muslimsk kvinde, der nu skulle til at finde fodfæste i sit fødeland, hvor de fleste havde svært ved at forstå hendes længsel efter det land og de mennesker, hun lige havde forladt.

Sidst, men ikke mindst, giver min historie læseren indsigt i religion og kulturmødet, hvilket ikke mindst bidrager til en forståelse af de politiske spændinger i Mellemøsten, men også kan give nye vinkler på vores hjemlige integrationsdebat. En debat, som ofte løber af sporet, da de yderliggående på begge ”sider” ikke vil forholde sig til realiteterne. Nemlig at Danmark er og forbliver et etnisk og religiøst mangfoldigt samfund, hvor vi sammen skal finde nogle fælles værdier og skabe en ny danskhed, der ikke bare er kendetegnet af frikadeller og folkekirke, men også af falafel og fredagsbøn.

Saliha Marie Fetteh
Underviser på hf



torsdag den 6. oktober 2016

Mere fokus på ordblindhed, tak

Den Internationale Ordblindeuge giver kærkommen opmærksomhed til det at være ordblind, som ofte er forbundet med mange fordomme og utryghed. Sune Pihl, afdelingsleder for ordblindeafdelingen, og Magdalene Kiilerich, ordblindekoordinator, arbejder hver dag for at gøre ordblindhed til et accepteret handicap.


Ordblindhed er en diagnose

Ordblindhed er faktisk en diagnose, og en ordblindetest viser, om man er ordblind eller ej. Men diagnosen viser sig i mange forskellige udgaver og er forbundet med en lang række fordomme. Fx er man altså ikke blind, bare fordi man er ordblind, men man har svært ved at lære at læse og skrive. Ordblindeafdelingen hjælper i øjeblikket 130 ordblindekursister med individuelle handicaps, så undervisningen foregår på små hold af max. 6 kursister, hvor undervisningen målrettes den enkeltes behov.

- At være ordblind er faktisk en dårlig betegnelse, for du er jo ikke blind på ord. Du kan også være farveblind, men derfor kan du jo godt se forskellige nuancer – det er meget individuelt


Hjælp jeg er ordblind

Når kursister henvises til eller kontakter ordblindevejledningen, bliver alle testet, og der laves en udredning. Og det er meget forskelligt, hvordan kursister reagerer, når de får stillet diagnosen ’ordblind’. Nogle får en slags aha-oplevelse og bliver lettede over endelig at få en forklaring på, hvorfor de har svært ved at lære at læse og skrive, mens andre bliver lidt kede af at få diagnosen. Men på VUC ses det som noget positivt: nu har man fået lavet en udredning og kan få noget hjælp i form af målrettet ordblindeundervisning og IT-hjælpemidler.

- Der er nogle, der ser det som en svaghed at være ordblind – især hvis man ikke kender andre ordblinde eller har det i familien. Mange bliver usikre, fordi det er noget nyt og er bange for ikke kunne slå til. Og det er denne usikkerhed, vi gerne vil komme til livs. Hvis man ikke ved hvad det indebærer, så bliver man utryg


Individuelle færdighedsmål 

Den fornemmeste opgave i ordblindeafdelingen består i at hjælpe ordblindekursister til at blive selvkørende. De skal lære nogle strategier til at begå sig i hverdagen. Alle kursister sætter selv et færdighedsmål, som de arbejder hen imod.

Alle kommer fra forskellige virkeligheder. Og de kommer for få nogle redskaber og teknikker, der gør, at de kan klare sig til videre uddannelse- hvis det er det, de skal. Men det kan også være langt mere praktiske og anvendelsesorienteret mål som fx at lære at lære at bruge CD-ord til at læse højt fra e-boks, skrive en indkøbsseddel eller at lære at læse højt for ens børn.

- Vi har også mange virksomhedshold, hvor færdighedsmålet i højere grad relatere sig til deres arbejde f.eks. at lære at læse en instruktion, skrive handleplaner eller blive opkvalificeret


Du skal være motiveret

Vi tilbyder ordblindeundervisning til alle, der er motiverede for det. Du kan både få specifik ordblindeundervisning ved siden af dine avu- eller hf-hold eller du kan gå i en særlig OBU-klasse, hvor du er sammen med andre ordblindekursister.

- Her er særlig accept af, at vi er alle ordblinde, der bliver ikke grint, at når man laver fejl, fordi alle er i samme i båd

Men alle lærer forskelligt og har forskellige udfordringer. Derfor får alle en individuel undervisningsplan, så lærerne tilpasser undervisningen lige præcist til dit behov.

- Og vi arbejder altid ud fra kursistens styrker og vanskeligheder, så kursisten lærer at bruge sin styrker til at håndtere sit handicap. Måske er du særlig god til IT, jamen så skal du jo have flere IT-hjælpemidler til at hjælpe dig i dagligdagen

Er du også ordblind? Det er gratis at få lavet en ordblindetest og udredning. Herefter tilbydes 80 timers ordblindeundervisning, som foregår på små hold af max. 6 kursister. Alle kursister får en individuel undervisningsplan og hjælp til at sætte et færdighedsmål.
Vil du gerne testes for ordblindhed eller høre mere om, hvad det vil sige at være ordblind, så kontakt ordblindeafdelingen på tlf. 62 65 65 09 eller skriv til obuod@vucfyn.dk

mandag den 5. september 2016

Flise - flyvende, farverig og og altid beredt

Den 7. september har længe været markeret i Flises kalender:
60 års fødselsdag skal fejres sammen med 25 års jubilæum på VUC (dog med ét års forsinkelse). 

Jeg mødtes med Flise aka Anna Elisabeth Lunders til en snak og en kop te. Det skulle vise sig, at det mest var mig, der drak te, og Flise, der snakkede (i 60 minutter). 

Men sådan er det nu engang, og alle, der kender Flise, ved, at hun trods de 156 cm har et stort hjerte, et bredt vingefang og en masse historier, hun skal ud med. 


Fra børneskole til voksenpædagogik


Efter at have undervist på den katolske friskole i Århus i 2 år, flyttede Flise til Fyn og blev ansat på HF & VUC FYN i Odense i sommeren 1990. Det var netop voksenpædagogikken, der trak i Flise. Hun havde undervist i ½ års vikariat på VUC i Århus og tænkte, at det var en gave at undervise voksne. 

-          Det var det rene svir at komme til at undervise på VUC. Jeg kunne ikke begribe, at når jeg kom ind i lokalet, så sad kursisterne med bøgerne åbne og var klar til undervisning. Der var ingen disciplinære problemer, og der var ingen bøvl med forældrene! Det var så sjovt at have nogle kursister, man kunne snakke med – en helt anden kontakt end med eleverne i børneskolen, fortæller Flise

Flise var én af de yngre lærere, da hun blev ansat som 35-årig, og fik hurtigt et godt kollegialt forhold til mange af de andre lærere, som hun har fulgtes med siden dengang. Og det krævede et åbent sind at lære kollegaer at kende, der både havde dag- og aftenundervisning og dermed mødte ind på forskellige tidspunkter.

-          Da jeg startede på VUC, sagde Lisbeth Simonsen (red. tidligere forstander) til mig, at man er nødt til at være om sig, for vi møder på alle tidspunkter af døgnet, så hvis du vil lære nogle kollegaer at kende, så må du være åben - og det har hun jo sådan set haft ret i, fortæller Flise

Lider af uanbringeligsårsag


Ingen ved præcist hvor mange fag, Flise har undervist i, eller hvor mange forskellige funktioner, hun har haft. Men det er mange. For Flise er glad for at udvikle sig, og opsøger gerne mulighed for at prøve noget nyt … hele tiden… Derfor har Flise undervist i naturfag, engelsk, matematik, FVU matematik samt prøvet kræfter med vejledningen og bogdepotet, været faggruppeleder, TR, PAM, skemalægger, eksamenskoordinator, deltaget i forsøg med fjernundervisning i 1997 og siddet i koordinationsudvalg, festudvalg, opgavekommissionen osv.

-          Jeg plejer at sige, at jeg har det som man i postvæsenet kaldte ’uanbringelighedsårsag’. Man vidste ikke hvor man skulle sætte mig, så jeg har været i rundt omkring, griner Flise, men nej det passer godt til mit temperament at prøve noget nyt, for jeg er ikke god til det ensformige.  Der er meget få ting, jeg ikke har været med, men det er også derfor, at der er gået 25 år her på VUC, for hvert eneste år og hver eneste dag føles som noget nyt – nyt kursister og nye udfordringer

Det er de små skridt, der tæller


Der er ingen tvivl om, at kursistmålgruppen har ændret sig voldsomt i løbet af de sidste 25 år, og Flise husker både årene med de ældre, disciplinære kursister og de lidt mere udfordrende ungehold på Holsedore. Tidligere var der rent aldersmæssigt en større spredning på holdene, hvor de voksne kunne hjælpe med at socialisere de unge, der har måske har manglet nogle ordentligt voksne i deres opvækst.

-          Jeg har haft så mange skønne kursister, men husker måske især dem, som har rykket sig en lille bitte smule og for hvem, der lykkes at gå til eksamen, selvom de sagde, at de ikke ville, da de startede, møde op til alle timer eller læse en bog for første gang i deres liv. Det er de små skridt, der tæller.

Tryghed, tillid og god stemning betyder rigtig meget i undervisningen, for som Flise siger ’man skal huske at grine og turde at involvere sig’. Det er vigtigt at turde vise noget af sig selv - måske endda noget, man ikke er særlig god til. 
For i virkeligheden er det at gå i skole en meget personlig sag, når kursister f.eks. skal overkomme deres angst for at sige noget i engelsktimerne. Og så betyder det noget, at man viser kursister, at man gerne vil dem og godt kan lidt dem rent professionelt, så de tør at rykke sig.

-          Jeg kan faktisk rigtigt godt lide at have eksamen, for der handler det om at få kursisterne til at yde deres bedste og skabe nogle trygge rammer omkring eksamen og lære dem, at det altså ikke er et forhørslokale, griner Flise

Man skal ikke gå ned på udstyr


Flise er et yderst engageret menneske og har en særlig evne til at involvere sig i alt og alle. Hun elsker at arrangere og invitere gæster til hjemmet. Det er noget som både kollegaer og kursister nyder godt af, når Flise inviterer til kaffe og hjemmebagte boller, som hendes mand, Kurt, bager.

Og når man nu er så glad for at have gæster og være sammen med andre mennesker, så er det vigtigt aldrig at gå ned på udstyr. Et særligt kendetegn ved Flise er f.eks. hendes cykeltasker, som hun bringer frem og tilbage på arbejde hver dag. Og uanset hvilket slags vejr, dagen byder på, er taskerne altid fyldt til bristepunktet. Man ved aldrig, hvornår man får brug for øjendråber eller ligtorneplaster.

Hun har udstyr til alverdens tænkelige og utænkelig situationer, der måtte opstå. I flæng kan nævnes sportsøreringe, rengøringsbriller, badeværelsesbriller og hverdagskagegafler. Og ikke mindst udstyr til hundefødselsdag, når Cici skal fejres!

-          Flise har engang formået at købe hele Føtex’ restlager af fødselsdagsservietter. Men da lejligheden bød sig for at tage servietterne i brug, kunne hun alligevel ikke finde dem, fortæller kollega Anne Weile

Men uanset hvad så er Flise altid forberedt på en fest, undervisningstime eller bare en god snak J

Kære Flise vi ser frem til mange flere festlige lejligheder – stort tillykke med fødselsdagen og dit 25 års jubilæum.