torsdag den 24. november 2016

Landet mellem de to floder

Onsdag d. 9 november udkom min bog ”Landet mellem de to floder – en danske kvindes fortælling om krig og kærlighed i Irak”. Bogen handler ikke kun om mit møde med et land og dets mennesker, kultur og kærlighed, men også om hvordan jeg, en ung dansk kvinde, i løbet af otte år integrerede mig socialt, kulturelt, økonomisk og sprogligt i det irakiske samfund uden hjælp fra en hær af socialrådgivere, pædagoger, jobkonsulenter, læger, flygtningehjælpen osv.

Når emnet integration debatteres, så handler det næsten altid om integrationen - eller mangel på samme - af indvandrere, flygtninge og deres efterkommere i Danmark. En gruppe mennesker som ofte er flygtet fra krig, fattigdom og anden elendighed i håbet om her at kunne skabe sig en bedre tilværelse. Men det er ikke altid nemt at finde fodfæste i et samfund med en anderledes kultur og tilgang til religion end den, man kender fra sit hjemland, hvilket kan være årsag til et kulturchok og dermed også en negativ indstilling til det danske samfund og manglende lyst til at integrere sig.

For mit vedkommende var situationen omvendt. Jeg forlod i 1987 et fredeligt demokratisk land præget af lighed mellem kønnene, tanke- og ytringsfrihed, hvor befolkningen lever under trygge forhold med et næsten ikke-eksisterende forhold til religion for at rejse til Irak i selskab med min daværende mand. Det blev til otte år - heraf de syv alene - i et land præget et diktatur, overvågning, krig, sanktioner, modernitet kontra stammetraditioner, en mangfoldighed af religioner og etniciteter samt farvestrålende, kærlige og loyale mennesker.
En tid, der har sat sit præg på min måde at tænke og agere på, men også en tid, der har givet mig en ret pragmatisk tilgang til integration i Danmark. For min historie viser, at det kan lade sig gøre at integrere sig i et fundamentalt anderledes samfund, og at man aldrig skal give op.

Hvis man flytter til et andet land, så handler det ikke bare om at tilegne sig et nyt sprog. Det handler også om den indre proces, der foregår i et menneske, mens det vænner sig til en ny og anderledes kultur med andre normer og traditioner. For mit vedkommende var tre år på et sprogstudie, arbejde og et social netværk, der ikke omfattede gruppen af europæere bosat i Bagdad, altafgørende for, at jeg fandt fodfæste i det irakiske samfund i en tid, hvor mange irakere af politiske og økonomiske årsager ønskede at flygte ud af landet. Og Irak blev med tiden et land, jeg kom til at elske på godt og ondt, hvilket medførte, at jeg udviklede en loyalitet overfor landet. Nøjagtig på samme måde som de unge nydanskere vi undervisere møder på VUC, der måske ikke tager alt fra den danske kultur til sig, men har alligevel et forhold til det at være dansk-iraker, dansk-tyrker osv.

Min bog giver læseren et indblik i, hvordan to identiteter, to sprog, to kulturer udviklede sig inde i mig uden, at jeg selv var klar over det. Jeg opdagede først, hvor irakisk jeg var blevet, da jeg pludselig i 1995 stod tilbage i Danmark med de samme to kufferter i hånden, som jeg rejste ud med. En irakisk-dansk moderne muslimsk kvinde, der nu skulle til at finde fodfæste i sit fødeland, hvor de fleste havde svært ved at forstå hendes længsel efter det land og de mennesker, hun lige havde forladt.

Sidst, men ikke mindst, giver min historie læseren indsigt i religion og kulturmødet, hvilket ikke mindst bidrager til en forståelse af de politiske spændinger i Mellemøsten, men også kan give nye vinkler på vores hjemlige integrationsdebat. En debat, som ofte løber af sporet, da de yderliggående på begge ”sider” ikke vil forholde sig til realiteterne. Nemlig at Danmark er og forbliver et etnisk og religiøst mangfoldigt samfund, hvor vi sammen skal finde nogle fælles værdier og skabe en ny danskhed, der ikke bare er kendetegnet af frikadeller og folkekirke, men også af falafel og fredagsbøn.

Saliha Marie Fetteh
Underviser på hf



fredag den 28. oktober 2016

Lidt om Per

Den 1. januar 2017 starter Per Andersen som afdelingsleder for den nyetablerede ressourceenhed på HF & VUC FYN i Odense.
Vi har bedt Per fortælle lidt om sig selv og svare på 5 skarpe spørgmål: 


Jeg er blevet bedt om at fortælle lidt om mig selv i anledning af at jeg starter som afdelingsleder for en nyetableret ressourceenhed i Odense 1. januar hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.

Det betyder meget for mig i mit arbejdsliv at jeg sammen med andre er med til gøre en forskel. Samtidig kan jeg godt se (i bakspejlet), at jeg med mellemrum har brug for forandring.

Det første er meget nemt at få opfyldt i Hf & VUC Fyn, vi gør en afgørende forskel for et stort antal mennesker og når det andet (det med forandringerne) også er en mulighed så er det jo bare helt perfekt.

Jeg har et noget atypisk karriereforløb bag mig - som fisker, fiskeskipper med eget skib, ingeniøruddannelse, udviklingsingeniør, lektor på Ingeniørhøjskolen, afdelingsleder samme sted og senest afdelingsleder i HF & VUC Fyn Middelfart – alle funktioner med en ”gennemsnitsholdbarhed” på 7 år. Så fik jeg vist også sagt at jeg ikke er hel ny J


1. Du er jo et kendt ansigt på VUC i Middelfart, hvor du har været i 6 år - hvilke erfaringer tager du med dig til Odense? 

Middelfart er en lille skole, men med alle vores uddannelsesniveauer, både som tilstedeværelse og som fjernundervisning og med sin egen kultur – det perfekte sted at lære om vores mangfoldighed.

2. Du skal være afdelingsleder for en nyetableret ressourceenhed – hvordan vil du gribe det an?
Jeg vil skaffe mig overblik – jeg er top down orienteret.

3. Hvad kan dine kolleger forvente at dig?
At de får en behagelig, rar og optimistisk kollega – der godt kan være noget stædig.

4. Hvad er god ledelse for dig?
Inddragelse, tillid, helhedsorientering, viljen til at tage beslutninger og ikke mindst empati.

5. Hvad laver du i din fritid, når du slapper af?
Jeg købte en guitar i 2005 – den bruger jeg en hel del tid sammen med. Jeg spiller badminton, løber, maler lidt, og så er jeg rigtig god til at slappe af (lave ingenting) sammen med min samlever Annelie.

torsdag den 6. oktober 2016

Mere fokus på ordblindhed, tak

Den Internationale Ordblindeuge giver kærkommen opmærksomhed til det at være ordblind, som ofte er forbundet med mange fordomme og utryghed. Sune Pihl, afdelingsleder for ordblindeafdelingen, og Magdalene Kiilerich, ordblindekoordinator, arbejder hver dag for at gøre ordblindhed til et accepteret handicap.


Ordblindhed er en diagnose

Ordblindhed er faktisk en diagnose, og en ordblindetest viser, om man er ordblind eller ej. Men diagnosen viser sig i mange forskellige udgaver og er forbundet med en lang række fordomme. Fx er man altså ikke blind, bare fordi man er ordblind, men man har svært ved at lære at læse og skrive. Ordblindeafdelingen hjælper i øjeblikket 130 ordblindekursister med individuelle handicaps, så undervisningen foregår på små hold af max. 6 kursister, hvor undervisningen målrettes den enkeltes behov.

- At være ordblind er faktisk en dårlig betegnelse, for du er jo ikke blind på ord. Du kan også være farveblind, men derfor kan du jo godt se forskellige nuancer – det er meget individuelt


Hjælp jeg er ordblind

Når kursister henvises til eller kontakter ordblindevejledningen, bliver alle testet, og der laves en udredning. Og det er meget forskelligt, hvordan kursister reagerer, når de får stillet diagnosen ’ordblind’. Nogle får en slags aha-oplevelse og bliver lettede over endelig at få en forklaring på, hvorfor de har svært ved at lære at læse og skrive, mens andre bliver lidt kede af at få diagnosen. Men på VUC ses det som noget positivt: nu har man fået lavet en udredning og kan få noget hjælp i form af målrettet ordblindeundervisning og IT-hjælpemidler.

- Der er nogle, der ser det som en svaghed at være ordblind – især hvis man ikke kender andre ordblinde eller har det i familien. Mange bliver usikre, fordi det er noget nyt og er bange for ikke kunne slå til. Og det er denne usikkerhed, vi gerne vil komme til livs. Hvis man ikke ved hvad det indebærer, så bliver man utryg


Individuelle færdighedsmål 

Den fornemmeste opgave i ordblindeafdelingen består i at hjælpe ordblindekursister til at blive selvkørende. De skal lære nogle strategier til at begå sig i hverdagen. Alle kursister sætter selv et færdighedsmål, som de arbejder hen imod.

Alle kommer fra forskellige virkeligheder. Og de kommer for få nogle redskaber og teknikker, der gør, at de kan klare sig til videre uddannelse- hvis det er det, de skal. Men det kan også være langt mere praktiske og anvendelsesorienteret mål som fx at lære at lære at bruge CD-ord til at læse højt fra e-boks, skrive en indkøbsseddel eller at lære at læse højt for ens børn.

- Vi har også mange virksomhedshold, hvor færdighedsmålet i højere grad relatere sig til deres arbejde f.eks. at lære at læse en instruktion, skrive handleplaner eller blive opkvalificeret


Du skal være motiveret

Vi tilbyder ordblindeundervisning til alle, der er motiverede for det. Du kan både få specifik ordblindeundervisning ved siden af dine avu- eller hf-hold eller du kan gå i en særlig OBU-klasse, hvor du er sammen med andre ordblindekursister.

- Her er særlig accept af, at vi er alle ordblinde, der bliver ikke grint, at når man laver fejl, fordi alle er i samme i båd

Men alle lærer forskelligt og har forskellige udfordringer. Derfor får alle en individuel undervisningsplan, så lærerne tilpasser undervisningen lige præcist til dit behov.

- Og vi arbejder altid ud fra kursistens styrker og vanskeligheder, så kursisten lærer at bruge sin styrker til at håndtere sit handicap. Måske er du særlig god til IT, jamen så skal du jo have flere IT-hjælpemidler til at hjælpe dig i dagligdagen

Er du også ordblind? Det er gratis at få lavet en ordblindetest og udredning. Herefter tilbydes 80 timers ordblindeundervisning, som foregår på små hold af max. 6 kursister. Alle kursister får en individuel undervisningsplan og hjælp til at sætte et færdighedsmål.
Vil du gerne testes for ordblindhed eller høre mere om, hvad det vil sige at være ordblind, så kontakt ordblindeafdelingen på tlf. 62 65 65 09 eller skriv til obuod@vucfyn.dk

mandag den 5. september 2016

Flise - flyvende, farverig og og altid beredt

Den 7. september har længe været markeret i Flises kalender:
60 års fødselsdag skal fejres sammen med 25 års jubilæum på VUC (dog med ét års forsinkelse). 

Jeg mødtes med Flise aka Anna Elisabeth Lunders til en snak og en kop te. Det skulle vise sig, at det mest var mig, der drak te, og Flise, der snakkede (i 60 minutter). 

Men sådan er det nu engang, og alle, der kender Flise, ved, at hun trods de 156 cm har et stort hjerte, et bredt vingefang og en masse historier, hun skal ud med. 


Fra børneskole til voksenpædagogik


Efter at have undervist på den katolske friskole i Århus i 2 år, flyttede Flise til Fyn og blev ansat på HF & VUC FYN i Odense i sommeren 1990. Det var netop voksenpædagogikken, der trak i Flise. Hun havde undervist i ½ års vikariat på VUC i Århus og tænkte, at det var en gave at undervise voksne. 

-          Det var det rene svir at komme til at undervise på VUC. Jeg kunne ikke begribe, at når jeg kom ind i lokalet, så sad kursisterne med bøgerne åbne og var klar til undervisning. Der var ingen disciplinære problemer, og der var ingen bøvl med forældrene! Det var så sjovt at have nogle kursister, man kunne snakke med – en helt anden kontakt end med eleverne i børneskolen, fortæller Flise

Flise var én af de yngre lærere, da hun blev ansat som 35-årig, og fik hurtigt et godt kollegialt forhold til mange af de andre lærere, som hun har fulgtes med siden dengang. Og det krævede et åbent sind at lære kollegaer at kende, der både havde dag- og aftenundervisning og dermed mødte ind på forskellige tidspunkter.

-          Da jeg startede på VUC, sagde Lisbeth Simonsen (red. tidligere forstander) til mig, at man er nødt til at være om sig, for vi møder på alle tidspunkter af døgnet, så hvis du vil lære nogle kollegaer at kende, så må du være åben - og det har hun jo sådan set haft ret i, fortæller Flise

Lider af uanbringeligsårsag


Ingen ved præcist hvor mange fag, Flise har undervist i, eller hvor mange forskellige funktioner, hun har haft. Men det er mange. For Flise er glad for at udvikle sig, og opsøger gerne mulighed for at prøve noget nyt … hele tiden… Derfor har Flise undervist i naturfag, engelsk, matematik, FVU matematik samt prøvet kræfter med vejledningen og bogdepotet, været faggruppeleder, TR, PAM, skemalægger, eksamenskoordinator, deltaget i forsøg med fjernundervisning i 1997 og siddet i koordinationsudvalg, festudvalg, opgavekommissionen osv.

-          Jeg plejer at sige, at jeg har det som man i postvæsenet kaldte ’uanbringelighedsårsag’. Man vidste ikke hvor man skulle sætte mig, så jeg har været i rundt omkring, griner Flise, men nej det passer godt til mit temperament at prøve noget nyt, for jeg er ikke god til det ensformige.  Der er meget få ting, jeg ikke har været med, men det er også derfor, at der er gået 25 år her på VUC, for hvert eneste år og hver eneste dag føles som noget nyt – nyt kursister og nye udfordringer

Det er de små skridt, der tæller


Der er ingen tvivl om, at kursistmålgruppen har ændret sig voldsomt i løbet af de sidste 25 år, og Flise husker både årene med de ældre, disciplinære kursister og de lidt mere udfordrende ungehold på Holsedore. Tidligere var der rent aldersmæssigt en større spredning på holdene, hvor de voksne kunne hjælpe med at socialisere de unge, der har måske har manglet nogle ordentligt voksne i deres opvækst.

-          Jeg har haft så mange skønne kursister, men husker måske især dem, som har rykket sig en lille bitte smule og for hvem, der lykkes at gå til eksamen, selvom de sagde, at de ikke ville, da de startede, møde op til alle timer eller læse en bog for første gang i deres liv. Det er de små skridt, der tæller.

Tryghed, tillid og god stemning betyder rigtig meget i undervisningen, for som Flise siger ’man skal huske at grine og turde at involvere sig’. Det er vigtigt at turde vise noget af sig selv - måske endda noget, man ikke er særlig god til. 
For i virkeligheden er det at gå i skole en meget personlig sag, når kursister f.eks. skal overkomme deres angst for at sige noget i engelsktimerne. Og så betyder det noget, at man viser kursister, at man gerne vil dem og godt kan lidt dem rent professionelt, så de tør at rykke sig.

-          Jeg kan faktisk rigtigt godt lide at have eksamen, for der handler det om at få kursisterne til at yde deres bedste og skabe nogle trygge rammer omkring eksamen og lære dem, at det altså ikke er et forhørslokale, griner Flise

Man skal ikke gå ned på udstyr


Flise er et yderst engageret menneske og har en særlig evne til at involvere sig i alt og alle. Hun elsker at arrangere og invitere gæster til hjemmet. Det er noget som både kollegaer og kursister nyder godt af, når Flise inviterer til kaffe og hjemmebagte boller, som hendes mand, Kurt, bager.

Og når man nu er så glad for at have gæster og være sammen med andre mennesker, så er det vigtigt aldrig at gå ned på udstyr. Et særligt kendetegn ved Flise er f.eks. hendes cykeltasker, som hun bringer frem og tilbage på arbejde hver dag. Og uanset hvilket slags vejr, dagen byder på, er taskerne altid fyldt til bristepunktet. Man ved aldrig, hvornår man får brug for øjendråber eller ligtorneplaster.

Hun har udstyr til alverdens tænkelige og utænkelig situationer, der måtte opstå. I flæng kan nævnes sportsøreringe, rengøringsbriller, badeværelsesbriller og hverdagskagegafler. Og ikke mindst udstyr til hundefødselsdag, når Cici skal fejres!

-          Flise har engang formået at købe hele Føtex’ restlager af fødselsdagsservietter. Men da lejligheden bød sig for at tage servietterne i brug, kunne hun alligevel ikke finde dem, fortæller kollega Anne Weile

Men uanset hvad så er Flise altid forberedt på en fest, undervisningstime eller bare en god snak J

Kære Flise vi ser frem til mange flere festlige lejligheder – stort tillykke med fødselsdagen og dit 25 års jubilæum.


fredag den 26. august 2016

33 år på VUC med tyske gloser, voksenpædagogik og Rammstein

Den 31. august går Ove Petersen på pension. Og det skal fejres med en afskedsreception og lettere forsinket festliggørelse af 25 års jubilæum – med 8 års forsinkelse.

25 + 8 års tyskundervisning


I 1977 stiftede Ove første gang bekendtskab med VUC, da han i løbet af sit tysk studie blev ansat som ’cykelvikar’ på avu i dansk, tysk og engelsk. Det var en udfordrende tid med op til 8 vikartimer på én dag, men også en spædende tid, hvor han oplevede den mest pædagogisk frugtbare periode med masser af forskellige unge voksne, der skulle videre i uddannelse.

Da han blev færdig som cand.mag i tysk med sidefag i dansk blev han ansat i pædagogikum på Midtfyns Gymnasium – samtidig med kejsersnit til den førstefødte og kun 2 dages barselsorlov.
De næste 10 år underviste Ove on and off på VUC og Midtfyns, men længtes tilbage til voksenundervisningen og endte med at sige op på Midtfyns. I 1994 blev Ove endelig fastansat på VUC, hvor han har været lige siden.


Finurlig, faglig og med et glimt i øjet


Har altid haft sprogøre og stor interesse for sprog. Det førte da også til, at han gik i gang med at læse spansk på B niveau hos sin kollega Steffen efter ønske på ved MUS samtale.
Den sproglige passion for tysk har varet ved siden gymnasiet, og i undervisningen har Oves gode relationer til de voksne kursister haft stor betydning for forståelsen for den svære tyske grammatik

-          Ove er en lærer lavet af det gamle stof, fortæller kollega Anders Munch


Savner de gamle kursister


I løbet af de sidste 33 år har kursistgruppen ændret sig markant. De er blevet væsentlig yngre i takt med at der blev indført fuld deltagerbetaling. Kursisterne er anderledes i dag – tidligere var det modne voksne tæt på pensionsalderen, så de havde bedre tid til at forberede sig, og kunne holde lidt disciplin på flokken. I dag er det mest unge GSK’er, og ind imellem kan Ove godt savne de gamle kursister:

-          Jeg havde bl.a. et tysk A-niveau hold med fortrinsvis ældre kvinder, hvor gennemsnitsalderen var +70 år. På tysk B gik også en dame på 93 år, Elin, som fik 13 i både skriftlig og mundtlig tysk. Hun blev én af mine gode venner, som jeg rejste sammen med efterfølgende og fejrede jul på et slot i Polen.


Übung macht den Meister


I dag er unge mere blufærdige overfor at sige noget på tysk, og det kan være lidt pædagogisk udfordrende.  Ove oplever også at fagets popularitet er lidt dalende og får konkurrence fra andre fremmedsprog. Mange tager tysk, fordi de skal ud fra bekendtgørelsen, og spørger ’hvad skal der til for at bestå?’. 

Ove underviser primært GSK-hold forår og sommer, så det er måske en udpræget holdning på turboholdene, men heldigvis er der også nogle, der er motiverede for at lære. Men der skal øvelse til.

-          Übung macht den Meister, siger jeg til kursisterne. De skal turde dumme sig alt det, de kan. Hvis ikke de har sagt 5 sætninger hver dag, så har de ikke fået nok ud af det. Man lærer jo mest ved de fejl, man gør.

For at få kursisterne i tale arbejder Ove meget med musik og identitetsdannelse i undervisningen og inddrager bl.a. tekster fra Rammstein i tysktimerne. Det er noget, der vækker opmærksomhed og forundring over, hvad de rent faktisk synger.


Rejseglad sportsfanatiker, læsehest og quizmaster


Når pensionisttilværelsen træder i kraft er der mange interesser, der skal plejes. Der er flere rejseplaner, der venter, bl.a. står en tur til Argentina højt på listen. Løbetræningen skal genoptages, og koret og tenoren fortsat passes. 
Der ligger omkring 100 nye bøger og venter på at blive læst. Bøgerne er indkøbt på Amazon i løbet af de sidste par år, så der er nok underholdning til de første par dage.

Og mon ikke der skal laves en quiz eller to? Ove er nemlig skarp til at quizze og var i flere år været med på quiz-nat på Cafébiografen, hvor hans hold ’de orlovsramte husmødre’ høstede flotte præmier.

-         Ove er et omvandrende leksikon, også udenfor sit tyske speciale. Man kan spørge ham om alt, og man får mange brugbare svar – dog ikke lige angående IT og nyeste alternative CL lege.
Sidste år klagede Ove dog over, at han ikke orkede mere end 25 quizbattles på telefonen – dagligt! Det gik jo udover hans litterære morgenlæsning kl. 6:00-9:00, fortæller kollega Anders Munch


Tillykke med jubilæet og tak for de mange år. Vi håber alle at se dig i ny og næ – om ikke andet så kan du jo komme forbi og tjekke dine aktiekurser, imens snakken går i kollegaflokken.








torsdag den 23. juni 2016

25 år med autentisk nærvær og røg på VUC

Kurt kan noget med ord. Han elsker sprog: det britiske of course, at undervise i det og lege med det. Og denne glæde har han formidlet i 25 år på VUC. Den 1. juli kan han fejre 25 års jubilæum.

De fleste kender Kurt som en engageret underviser og vellidt kollega, men hvad mange måske ikke ved er, at Kurt oprindeligt er udlært typograf og har arbejdet 7 år i reklamebranchen, inden han blev ansat på VUC.

Kurts far gjorde sig store bekymringer om, hvad han dog kunne bruges til. Kurt kunne hverken skille en motor ad eller arbejde på landet, men han var god til at stave. Som 16-årig kom han i lære som typograf og fik lov til at arbejde med sprog. Senere blev det både til en hf og cand.mag i engelsk med bifag i oldtidskundskab.

I 1983-84 blev ansat Kurt i pædagogikum på Sct. Knuds Gymnasium. Men der var mange om buddet som gymnasielærer, så Kurt fik i stedet arbejde som tekstforfatter på et reklamebureau, hvor han lavede slogans og annoncer og skrev avisartikler. Ofte handlede det at omformulere komplicerede, tekniske ting, så almindelige mennesker kunne forstå det. En spændende udfordring, om end Kurt oplevede en begrænsning af ytringsfrihed, da alt skulle godkendes i 2-3 led, før produktet endelig kunne præsenteres for kunden.


Ansat på VUC: Der var den!


Efter 7 år i reklamebranchen så Kurt en stillingsannonce som lektor på VUC i Odense og tænkte ”der var den”. Han fik jobbet allerede ved første samtale og startede i sommer 1992. Her oplevede han for første gang fuld ytringsfrihed til at formulere og ytre sig, som han havde lyst.

- Man kan bruge sig selv ikke bare fagligt, men også personligt. Her har du en direkte kontakt fra ”leverandør til kunden”, og det er dig, der bestemmer stoffet. Du vælger selvfølgelig materiale, du brænder for, ellers kan du jo ikke begejstre andre, og det nyder jeg stadigvæk…


En livslang kærlighed til det engelske sprog


Kurt har altid har haft noget med sprog og gået og fiflet med sproglige finurligheder. Som helt ung fik Kurt nogle pennevenner i England og USA, og efter et besøg i London tog han beslutningen om læse engelsk på universitetet.

- Jamen jeg elsker det sprog. Faktisk alt hvad der er britisk: historien, musikken, kulturen. Mine forældre så op til alt, hvad der var engelsk, og det havde nok noget med krigen at gøre. Alt hvad der var engelsk, var godt.

Engelsk er et populært fag, og Kurt arbejder hårdt på at gøre kursisterne bevidste om sprogets finesser med forskellige eufemismer, små ordspil og jokes i hverdagen. Og ikke mindst sprogmelodien – uanset om de tillægger sig britisk eller amerikansk dialekt, så skal de være opmærksomme på forskellene i ord og intonation.  


Parløb på pædagog-pakkerne 


De sidste +5 år har Kurt undervist på pædagog-pakkerne og har et rigtig godt team bl.a. sammen med kollegaen Lislotte Jørgensen:

- Og vi gør sgu et godt stykke arbejde, griner Kurt. Vi løfter virkelig nogle af de kursister, så de klarer sig og kommer videre. Vi løser en vigtig samfundsopgave her på VUC, Hvis VUC ikke fandtes, skulle vi famne opfindes hurtigst muligt.

Og stoltheden lyser ud af Kurt, da han fremviser en karakterliste over årets pæd-pakke, som alle har bestået mod forventning.  For mange har et svært udgangspunkt enten med fysisk sygdom og/eller psykiske udfordringer. Men VUC samler mennesker op, der måske ikke ville være kommet videre, hvis ikke vi havde givet dem chancen.
Derfor er det af stor betydning, når teamet modtager positive tilbagemeldinger fra pædagogseminariet om, at kursisterne fra pæd-pakkerne er nogle af de stabile, der gennemfører studiet, for de har lært at studere.

- Så må man gerne være lidt stolt, når man har givet noget, der kan bruges af andre.

Kollega Lislotte fortæller:

- Kurt og jeg har arbejdet sammen i pædagogpakketeamet i rigtig mange år. Han er rigtig god at samarbejde med, engageret og interesseret både i sit fag, i samarbejdet og i kursisterne ikke mindst. Kurt er altid god for en historie. Han elsker at fortælle, og vi nyder at høre dem. Som regel er der knyttet enten en morale eller en morsom pointe til fortællingen. Og så ler han selv så hjerteligt ind imellem, han fortæller den. Det er kun til at blive i godt humør af at være kollega med Kurt.


Røg i og udenfor undervisningen 


Kurt er netop fyldt 65, men passionen for at undervise brænder stadigt lige stærkt, så længe der er plads til lidt røg ind i mellemtiden. Kurt har et helt særligt nærvær med kursisterne og elsker at give dem noget røg – både i og underfor undervisningslokalet. Den underspillede humor ligger lige under overfladen, og Kurt elsker at lave sjov med kursisterne, især når de mindst venter det.

- Han får især mange fortrolige samtaler med kursisterne, når han ”brænder nogle urter” af sammen med dem nede ved rygeskuret. For Kurt er passioneret smugryger, og piben er en uundværlig del af hans identitet, fortæller Lislotte

Også kollegerne nyder godt af Kurts umiddelbare imødekommenhed og væremåde. De roser hans faglige dygtighed, den oprigtige opmærksomhed og interesse i andre mennesker – ægte menneskelig autencitet med et glimt i øjet og lune:

- Når du stikker piben ind, er det ikke for at tie stille men at lytte – det er vi mange, der værdsætter! Du har ikke store armbevægelser men en stille intensitet og nærvær, der gør hverdagen til mere end blot hverdag. Du er ikke blot en god kollega og lærer - du er en af de fineste af slagsen! Jeg glæder mig til næste gang det er ”time for at cigaret”, fortæller Carsten

25 år med undervisning og arbejdsmiljø i fin symbiose

I 1991 blev Susanne Hansen ansat som årsvikar i biologi og kemi på VUC i Odense. Siden da er 25 år gået med undervisning og arbejdsmiljø og bygning af vores nye skole på Kottesgade. Den 1. august kan Susanne fejre 25 års jubilæum på VUC.

Som nyuddannet cand.scient. i biologi og kemi og en veloverstået barsel startede Susanne som årsvikar med to hold i 1991 og fik med egne ord en ”blid start”. Hun blev taget godt imod i begge sine faggrupper, og det sammenhold har holdt ved lige siden.

- Det ene år har bare taget det andet, og jeg er jo glad for at være her. Vi har rigtig mange biologi- og kemihold, så det er dejligt. Vi bruger hinanden rigtig meget i begge mine faggrupper, spiser frokost sammen én gang om ugen og er gode til at dele undervisningsmateriale, eksamensspørgsmål osv.

Kollega Bent Møllegaard Madsen fortæller:

- Susanne er et rigtig fint menneske. Et rigtig godt eksemplar med en velplejet krop, velfungerende hjerne og et varmt hjerte. Hun er dygtig, har humor med en smittende latter, og så er hun hjælpsom med alt. Susanne deler gerne ud af sit undervisningsmateriale og giver konstruktiv kritik af f.eks. kollegers forslag til SSO og EPR opgaveformulering. Hun har altid en venlig, positiv indstilling overfor kolleger.


Vil gerne redde hele verden


Da Susanne i sin tid søgte ind på biologi, var det med en ambition om at redde hele verden. Stillingen som gymnasielærer kom først til senere, da jobsøgning stod for døren. Susanne opdagede, at hun var god til at undervise – og glad for det – ikke mindst den store variationsbredde i kursistmålgruppen med forskellige livserfaringer og spændende livshistorier.

- Nu redder jeg verden på en lidt anden måde, griner Susanne, her på VUC handler det mere om at lære kursisterne at gå i skole og gøre dem klar til at møde udfordringerne på en videregående uddannelse.


Alle har ret til et godt team


De sidste mange år har Susanne været en del af teamet omkring sundhedspakken. Her kommer kursisterne med et klart mål for øje: de vil gerne være sygeplejersker eller ergoterapeuter. De har interessen for de naturvidenskabelige fag og er meget motiverede, da de skal bruge dem direkte på UCL. I løbet af kursusåret gør teamet meget ud af at lære kursisterne ”at studere”, så de på sigt kan klare mere og mere selv.

- At arbejde sammen med Susanne er pærelet – i ordets bedste betydning. Hun er positiv, kompetent og troværdig med et særligt blik for både kursisters og kollegers trivsel. ”Alle har ret til et godt team”, sagde vi en gang. Jeg føler mig meget privilegeret over at være i team med Susanne. Der er højt til loftet, stort engagement, masser af faglighed og rigtig god stemning. Jeg glæder mig til meget mere samarbejde i fremtiden, fortæller kollega Tine Hvelplund

Teamet nyder også godt af et tæt samarbejde med UCL og besøger ofte skolen i løbet af kursusåret. Det gør det lettere at tilrettelægge undervisningen, så kursisterne bliver godt klædt på til deres videre studier.


En ny bygning tager form 


De sidste +10 år har Susanne været arbejdsmiljørepræsentant for hf. Egentlig kom erhvervet som lidt af en tilfældighed, da tidligere kemikollega (red. Ole Jensen) gik fra. Dengang handlede arbejdsmiljø mere om det fysiske arbejdsmiljø, kemikalier og sådan noget, så det var oplagt at det fortsat var én fra science gruppen, der var repræsentant, men i de senere år er det psykiske arbejdsmiljø begyndt at fylde mere.

Som arbejdsmiljørepræsentant har Susanne desuden været involveret i byggeriet af Kottesgade. Fra sommeren 2012 er det gået rigtigt stærkt, og mange timer er brugt med byggegruppen med bl.a. at studere plantegninger, flytte vægge og finde inspiration til materialer. Der er da også en vis tilfredsstillelse ved at gå rundt på Kottesgade og se resultaterne af beslutningerne og prioriteringerne.

- Det har været en rigtig spændende og sjov proces, og man bliver da lidt stolt, når man går rundt i bygningen og kan se det vi endte med, og tænke over hvorfor vi valgte trappen, gulvet, lamperne i gangen osv. Der var vildt mange beslutninger, og vi har været hele vejen rundt.
Ambitiøs arbejdsmiljørepræsentant

Der er blevet flyttet mange streger undervejs, og ja der var jo nogle mellemregninger, der gik tabt. F.eks. indretning af faglokalerne, placeringer af elledninger, kemikalieskabe med sug og etablering af nødstop. Især sidstnævnte lå Susanne meget på sinde af sikkerhedsmæssige grunde. Men da undervisningen startede, var de opsatte nødstop slet ikke forbundet til gassen. Alle undervisningsforsøg måtte derfor vente med at komme i gang, indtil nødstoppene var koblet til gassen og rent faktisk virkede efter hensigten.
I sidste ende er kollegaerne blevet godt tilfredse med skolens faglokaler.

- Susanne er en tillidsskabende arbejdsmiljørepræsentant. Hun ønsker at lave arbejdet bedst muligt og involverer gerne kolleger, hvis det er nødvendigt. Hun kan være insisterende, hvilket bl.a. er grunden til at naturfaglokalerne på skolen nu er udmærkede (men det kan altid - altid - blive bedre), fortæller kollega Bent Møllegaard Madsen

Og om lidt starter endnu et stort VUC-byggeri lige ved siden af Kottesgade, og det kribler lidt i fingrene for at få lov til at kigge med over skulderen? I hvert fald har Susanne adskillige gode råd at dele ud af til HF-kurset, hvis de vil gøre brug af nogle af erfaringerne fra den nye bygning:
1. Tænk over placering af musiklokalerne
2. Sørg for at der er nok lokaler
3. Prioriter gode faglokaler
4. Vælg holdbare møbler
5. Tænk på placering af ledninger
6. Ingen innotabs-stole!

Selvom vi officielt har boet i Kottesgade i 2 år, er der stadigt mange ting, som Susanne gerne vil tage fat på: ikke mindst faglig udsmykning af undervisningslokaler og fællesområdet, så mon ikke arbejdsmiljørepræsentanten finder på nye tiltag i de kommende år?

onsdag den 22. juni 2016

En god og en dårlig dag i studieservice

I dag er sidste eksamensdag, og vi kan se tilbage med en herlig eksamensperiode med masser af gode resultater og rørende fejringer.


Idag har kursistadministrationen f.eks. modtaget en kurv med lækkerier fra én af vores kursister. Van Do har gået på VUC i 6 år og taget hele vejen. Hun startede i 2009 på FVU screening trin 4. Derefter gik hun på avu, gennemførte AF-bevis, og i dag er hun netop blevet færdig med sin hf-enkeltfagseksamen. På sådan en dag bliver vi stolte og glade over at kunne et ung menneske videre i på vej mod videre uddannelse.  

Men midt i festlighederne oplever vi også dårlige dage. I løbet af den sidste uges tid har vi måtte fratage hf-bevis fra 4 kursister pga. snyd til eksamen. Det drejer sig både om mundtlig og skriftlig eksamen, hvor kursister har snydt. Bl.a. har to kursister skrevet sammen i et delt dokument i google docs og udvekslet oplysninger om den skriftlige eksamensopgave under eksamen.  Snyderiet blev opdaget af censorerne og den løbende tjek af aktiviteten på internettet, som afslørede den snydende kursist OG den kursist, som gav hjælpen. Begge kursister er blevet bortvist og har fået frataget deres hf-bevis.

-          Snyd betaler sig aldrig! Vi opdager det, og det er bare så ærgeligt at skulle fratage huen fra kursister, der har forsøgt at få sit hf-bevis på uærlig vis, siger Ib Sørensen afdelingsleder i Studieservice

Generelt må man ikke kommunikere med andre under eksamen. Det er tilladt at tilgå sine egne dokumenter i google docs, men samarbejde og al kommunikation med andre kursister under de individuelle eksamener er streng forbudt.

Se de gældende regler vedr. eksamen her


onsdag den 1. juni 2016

25 år med paragraffer, humor og best practise


Anne Kofod-Jensen blev ansat som lektor på HF & VUC FYN i Odense i 1994. Undervisningskarrieren blev indledt efter 3 år ved ’Åben Datastue for Kvinder’, og derfor kan Anne den 1. juni 2016 fejre 25 års jubilæum. 25 år er gået med undervisning i engelsk, russisk og samfundsfag – og alt muligt derudover.

I løbet af årene har nemlig Anne afprøvet stort set alle pædagogiske discipliner. Hun har udfordret materialer og metoder i sine fag og har udfoldet sine evner som planlægger, vejleder, koordinator, projektleder, datavejleder, kursusplanlægger, tillidsrepræsentant og senest som eksamensplanlægger.

12 års som tillidskvinde for GL gav blod på tanden efter flere juridiske udfordringer, så fra 2007 startede hun på en bachelor i jura, som hun gennemførte sideløbende med sit fuldtidsarbejde. Kandidaten blev færdiggjort i 2014. Siden da har Anne nydt godt af den juridiske træning, som har gjort det lettere at tilgå Forvaltningsloven, eksamensbekendtgørelse og andet relevant lovstof.

- Som tillidsrepræsentant opdagede jeg, at der bog en lille bogholder i mig – og det skulle vise sig at være en jurist, fortæller Anne. Og vi har fået nogle overraskelser, hvor der er dukket ting op, som ingen før har tænkt på. Så det er enormt spændende at være med til at løfte vores eksamenspraksis på VUC :-)

VUC et bevidst valg


Det var et bevidst valg, da Anne søgte ansættelse på HF & VUC FYN – eller Odense Forberedelseskursus – som det hed dengang. Hun skrev i sin ansøgning, at hun ”gerne vil undervise voksne, der ønsker at lære”. Og det har til fulde levet op til forventningerne, selvom kursisterne i dag bliver yngre og yngre og ungdomskulturen løbende ændrer sig. Det er derfor at årene bare er gået, for ingen underviser på samme måde, som man gjorde for 25 år siden. Det er altid nye mennesker og noget nyt hvert år. Én af de gode erfaringer, som Anne bruger effektivt i sin undervisning, er humor:

- Jeg har erfaret at ethvert budskab går bedre ind med humor. Hvis du siger noget sjovt, provokerende eller på én eller anden måde lidt anderledes, så går budskaberne lidt bedre ind end ved ordinær ”træning”, så det bruger jeg en del.

Og det kan tydeligt mærkes i undervisningen at stemningen skifter og opmærksomheden skærpes, når der sker noget uventet – og sjovt. Kursisterne kan godt lide, at den vante undervisning er lidt anderledes end forventet med øvelser og lignende – det bliver bedre læring.

Anglofile by heart 


Med en cand.mag i engelsk og russisk i 1985 har interessen for sprog altid ligget naturligt for Anne. Alle rejser med ægtemanden og kollegaen, Stig Bondesen, går over Atlanten til USA eller som minimum til England, hvor den anglofile humor og kultur trækker.

- Anne er et vidende og begavet menneske, der kan citere engelsksprogede forfattere og digtere ud af den blå luft – og alverdens lov-§§. Hun er Shakespearekender om en hals – det eneste menneske jeg kender, der tager til London hvert år og ser alle forestillinger på the Globe, fortæller kollega Lisbeth Antonsen

Skarp vs. skrap eksamensplanlægger


De seneste 6 år har Anne styret eksamensplanlægning af mere end 10.000 årlige eksamener på hf. Og det er med stor respekt og måske en smule æresfrygt fra kollegaerne.
Anne mener selv, at kollegaerne vil beskrive hende, som én der har styr på paragrafferne – og er lidt skrap. Men måske mest fordi at den nuværende funktion som eksamensplanlægger skubber hende i den retning - for der skal jo være styr på det, og så er tingene nødt til at være lidt firkantede nogle gange! Meeeeen det er ikke altid det indtryk, hun efterlader:

- Anne vil gerne fremstå ’skrap’ overfor kursisterne, men har et stort, blødt moderhjerte for dem, når det kommer til stykket, fortæller kollega Lisbeth Antonsen med et stort smil

-      Men uanset hvor kringlede juridiske problematikken Anne støder på, så er der intet, der kan vippe hende af pinden. Hun er inkarnationen af ro og er altid saglig og velfunderet i sin argumentation, så der er er ingen panik eller stress omkring hende. Annes bedste råd er ”vælg dine kampe med omhu” – ”know when to hold them and when to fold them”.

Vi fortsætter på VUC


Selvom de administrative opgaver har fyldt mest de sidste 6 år, så er det undervisningen, som Annes hjerte brænder mest for i sidste ende. Så indtil pensionsalderen trykker, er karrieren fortsat dedikeret til VUC. Og det er mange kollegaer, der er glade for. Teamkollega Søren Jensen giver et par ord med på vejen:

- Jeg har haft den store fornøjelse at være i team med Anne flere gange! At være i team med Anne er at være i trygge hænder, for hun har et sjældent godt blik for både rammerne og detaljerne i arbejdet. Annes store undervisningserfaring kombineret med grundigt indblik i læreplaner og bekendtgørelser udmønter sig i en helt særlig best practice, som kommer organisationen, kollegerne og ikke mindst kursisterne til gode til daglig.

- Anne er hjælpsom, venlig og rigtig god til kollegial sparring. Vi er flere teamkolleger, der glæder os meget til flere gode år med et super godt samarbejde med Anne tilsat hendes bagværk og spisning på Cafebiografen.

Hjerteligt tillykke med jubilæet!

tirsdag den 26. april 2016

Jeg stopper på toppen

Kollegaerne var mødt talstærkt frem for at fejre Finn Hindsholm til dagens afskedsreception. Fredag den 29. april takker Finn af efter 41 års undervisning på VUC. Først venter 4 ugers ferie, hvorefter Finn officielt kan kalde sig pensionist den 31. maj og lade en ny tilværelse træde i kraft.  

En hel masse reformer

Finn startede med et årsvikariat på Ryslinge Højskole, inden han i 1975 startede på VUC - eller Forberedelseskurset, som det hed dengang. De første 6 år underviste han både på avu og hf i dansk, som var hans hovedfag fra universitetet. Der var planer om et sidefag i samfundsfag, men i sommeren 1981 var det sidste chance for tjenestemandsansættelse. Han sagde ja tak, droppede sidefaget og valgte at undervise på avu, hvilket han har gjort lige siden. 

I løbet af de 41 år har Finn været med til en hel masse reformer, men de mange forandringer har ikke taget pusten fra Finn, det har blot været et vilkår i en hverdag fyldt med gode historier. Og historierne dem er der masser af – de ligger klar på harddesken til at blive hentet frem ved som perspektivering i undervisningen.

Selvom Finn ikke altid har været enig i de nye bekendtgørelser, har han fornøjet sig med at overholde reglerne.  

-    Jeg kan godt lidt regler. Jeg synes det er en fornøjelse at overholde reglerne, og derfor er jeg særligt glad for vores metodefrihed, som giver os spillerum i forhold til, hvordan vi udformer undervisningen, så den lever op til bekendtgørelsen

Finn har i flere omgange arbejdet med lektieintegreret undervisning i dansk, når han kunne mærke, at der var lidt for mange i klassen, som ikke fik lavet lektier derhjemme. Selvom det koster tid, har det været godt givet ud i forhold til udbytte ved prøverne. Og kursisterne har været glade for det – ofte fordi de ikke har været vant til at få lektier for i folkeskolen.

Undervisning med en skjult dagsorden 

Men uanset metode så er det det jo kursisternes udvikling det handler om, og Finns mission har i
mange år været at forbedre kursisterne og samtidig lære dem, at det ikke er vigtigt, hvor de er i forhold til de andre. De skal kun måle sig i forhold dem selv, men det kan godt være svært.

-     Først og fremmest skal de jo bestå de faglige prøver, men jeg har også en skjult dagsorden i undervisningen, hvor jeg prøver at lære dem noget, som de faktisk slet ikke skal kunne på det niveau de er på – noget, som kan inspirere dem…

Og der har været mange kursister, som er blevet inspireret i Finns undervisning. I løbet af ørene er flere blevet inspireret til at tro på egne evner, rykke sig fagligt, søge videre i uddannelse eller på helt andre menneskelige planer.

-     Det betyder noget, når jeg kan inspirere folk, og det betyder virkelig noget, når kursisterne fortæller, at jeg har været med til at inspirere dem til at træffe et vigtigt valg i deres liv eller lignende

I audiens hos Dronningen

I august måned 2015 modtog Finn Fortjenstmedaljen efter 40 års tjeneste og en invitation til at komme i audiens hos Dronningen. En stor ære, som han takkede ja til i efteråret.

-     Det var en stor oplevelse af møde Dronningen. Inden det blev min tur, blev jeg kaldt ind i forgemakkerne og fik instrukser om, hvordan besøget skulle foregå. Her fik jeg at vide, at den, der indleder samtalen, også bestemmer samtalens indhold. Så jeg startede jo bare med at fortælle om mig selv J
Selvom jeg var én af de sidste, der blev kaldt ind, var Dronningen meget nærværende og interesseret. Hun spurgte bl.a. hvor længe jeg havde tænkt mig, at blive ved med at undervise? På det tidspunkt kunne jeg ikke sige andet, end jeg ville blive ved så længe jeg havde det godt med det.

Men beslutningen om at stoppe kom snigende efter besøget hos Dronningen. Samtidig var en anden stor begivenhed med til at markere et højdepunkt i karrieren. Ved siden af lærerjobbet har Finn været aktiv foredragsholder i 20 år. For nogle år siden blev han inviteret til at holde foredrag i en menighed på Langeland. I samme omgang spurgte præsten om Finn ville holde søndagsprædiken i kirken - det ville han gerne.

-     Jeg føler, at jeg stopper på toppen af min karriere. Med audiens hos Dronningen og prædiken i præstestolen, så er det et meget godt tidspunkt at takke af på. Og hvad der så skal ske, det må vi se. Først skal jeg i hvert fald holde ferie, siger Finn med et glimt i øjet J